FH-næstformand Morten Skov Christiansen. Foto: Pressefoto

2019 - et år i arbejdsmiljøets og arbejdsmiljørepræsentantens tegn

12. dec 2019
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Kampagnen Arbejdsmiljørepræsentantåret 2019 kulminerer i dag, når flere tusinde arbejdsmiljørepræsentanter samles til Stormøde i Odense. FH-næstformand Morten Skov Christiansen ser tilbage og samler op på året, der er gået.

2019 går på hæld, og inden vi ser os om er det 2020. Det giver anledning til at gøre status. Har vi nået det vi ville på arbejdsmiljøområdet i det forgangne år, og hvad skal vi nå i 2020?

Nej, vi har selvfølgelig ikke fået opfyldt alle vores ønsker.

Men vi er kommet et godt skridt, og vi står i dag i en bedre situation, end vi gjorde, da året begyndte. Vi har i år fået en vigtig politisk aftale, der sætter retning for de kommende års arbejdsmiljøindsats, og vi har gennemført en enestående kampagne rettet mod vores 25.000 seje arbejdsmiljørepræsentanter.

Bred politisk aftale om arbejdsmiljøet

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsmiljø her

I foråret blev der gennemført en bred politisk aftale om arbejdsmiljø, ”Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet”.

Den er primært bygget op om det arbejde, som blev udført i Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen, hvor jeg selv deltog, og det glæder mig at se, at vores anbefalinger i videst muligt omfang er taget med.

LÆS OGSÅ: Peter Hasle: Arbejdsmiljøgruppen bør gentænkes

Med den politiske aftale får vi stoppet de evindelige nedskæringer, som har martret Arbejdstilsynet i mere end 10 år. Det er om nogen fagbevægelsen, som har ført an i kritikken af den perspektivløse nedskæringspolitik i Arbejdstilsynet, og jeg kan med stor tilfredsstillelse konstatere, at der nu er påbegyndt den nødvendige genopretning af Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljøet på finansloven

Aftalen er fulgt op med finanslovsaftalen for 2020, og der er nu afsat mere end 70 millioner kroner ekstra til at styrke tilsynets helt nødvendige kontrol med dårligt arbejdsmiljø.

Dermed bliver det sværere for de virksomheder, der ser stort på sikkerhed og sundhed blandt sine ansatte, fortsat at flyve under radaren. Vi vil ikke tolerere sjakren med lønmodtagernes ve og vel, og den aktuelle sag om ulovlige og farlige stilladser i Lundtoftegade viser tydeligt behovet for et effektivt og nærværende Arbejdstilsyn.

Jeg er også meget tilfreds med, at det endelig er lykkedes at skabe politisk opbakning til at udarbejde en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Fagligt aktiv fik tæsk: Forsøgte forgæves at råbe Arbejdstilsynet op

Tallene taler sit tydelige sprog. Alt for mange lønmodtagere går ned med stress og oplever at der ikke er sammenhæng mellem krav og ressourcer. Med den nye bekendtgørelse bliver der fremover klarhed om regler og praksis, og hvilke krav der stilles til virksomhedernes forebyggelse på det psykiske område.

Ligeledes er det meget positivt, at bøderne for grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skærpes. Det er min klare forventning, at det vil have en præventiv og adfærdsregulerende effekt, og jeg glæder mig over, at der nu igen kommer fokus på farlig kemi, efter at vi i snart 20 år har været vidne til samfundsmæssig nedprioritering af denne vigtige indsats.

Årets kampagne med fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne

Men det er ikke kun på den politiske scene, at det har været et godt år. Jeg er også meget stolt over den kampagne – Arbejdsmiljørepræsentantåret 2019 - som vi i det nyetablerede Fagbevægelsens Hovedorganisation iværksatte i begyndelsen af året.

I Fagbevægelsens Hovedorganisation har vi mere end 25.000 arbejdsmiljørepræsentanter. De arbejder hver dag for at skabe et bedre arbejdsmiljø for deres kolleger, og de udgør en unik ressource, som vi ikke har været gode nok til at anerkende. De fortjener i høj grad vores anerkendelse og skulderklap.

Jeg tror fuldt og fast på, at hvis vi investerer mere i vores arbejdsmiljørepræsentanter, så kan vi få et endnu bedre arbejdsmiljø, hvor færre bliver syge og nedslidte af at gå på arbejde, og hvor flere kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen.

Derfor iværksatte vi kampagnen med det klare formål at styrke synlighed og anerkendelse, og gennem faglige arrangementer, at styrke arbejdsmiljørepræsentanternes viden og kompetencer om arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: AMR'ere indtog Metalskolen: Strategisk fokus kan skabe forandringer

Der er siden januar gennemført mere end 200 tværfaglige arrangementer, fagforeninger er gået sammen i nye konstellationer på tværs af fag, og der er skabt nye fællesskaber, venskaber og alliancer på tværs af de mange forskellige fagforeninger under den nye hovedorganisation.

Kampagnen kulminerer med stormødet i Odense i dag, men det betyder ikke, at kampen for at forbedre vilkårene for vores arbejdsmiljørepræsentanter slutter her. Det lokale er hjerteblod for fagbevægelsen, og vi vil også i 2020 lave faglige arrangementer om arbejdsmiljø.

Trepartsdrøftelser med fokus på styrkelse af AMO-systemet

Vi skal næste år gennemføre trepartsdrøftelser om en styrkelse af AMO-systemet og samarbejdet om arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Jeg vil kæmpe hårdt for at sikre arbejdsmiljørepræsentanterne den uddannelse og efteruddannelse, de har krav på. Sikre, at de får den nødvendige tid til arbejdsmiljøarbejdet. Og sikre, at de fremover for mulighed for at vælge en arbejdsmiljørepræsentant, som er tæt på netop deres arbejde, og ikke en som arbejder flere hundrede kilometer væk på et hovedkontor eller lignende.

Arbejdsmiljørepræsentanterne skal være tilgængelige for kollegerne, og det kræver en opstramning og redefinering af, hvad lovens krav om nærhed til en arbejdsmiljørepræsentant reelt betyder.

Sammen kan vi løfte arbejdsmiljøet. Det gode arbejdsmiljø skabes ude på arbejdspladserne, og det begynder med en reel anerkendelse af arbejdsmiljørepræsentanterne.