20220108-135719-A-1920x1280we
Arkivfoto. Foto: Nils Svalebøg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

18 timer lange vagter:
Chauffører fra Flextrafik falder i søvn bag rattet

10. jan. 2022 14.40
Chaufførerne er underlagt et højt arbejdspres, der er til fare for borgernes sikkerhed på landevejen.

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet for chauffører, der kører for det offentlige trafikselskab Flextrafik.

Det skriver Politiken.

Avisen har været i kontakt med en række chauffører fra selskabet, der fortæller om vagter, der varer op til 18 timer.

De fortæller desuden om et arbejdsmiljø, der giver dem stress, og som i en række tilfælde har været årsag til, at de er faldet i søvn bag rattet, mens de har kørt med borgere.

LÆS OGSÅ: 3F: Chauffører klager over dårlige arbejdsvilkår hos Flextrafik hver uge

Ifølge Politiken skyldes situationen den store konkurrence, der er aktuelt er mellem små, selvstændige vognmænd, som bliver hyret til at køre for Flextrafik.

Vognmændene foreslår selv en pris for, hvor meget de skal have for at køre. Derefter er det Flextrafiks it-system, der vælger den billigste leverandør.

John Bergholdt, der er landsformand for Dansk PersonTransport, betegner systemet som ”offentligt finansieret løndumping”.