Casper_besk__r
- Jeg har fået et tættere bånd til mine kollegaer, efter jeg sprang ud, siger Casper Guldbrandt Pedersen. Foto: Privat.

Læreren Casper sprang ud i klassens time: Jeg troede aldrig, jeg skulle blive lykkelig

13. aug 2019, 17:28
Casper Guldbrandt Pedersen skulle overvinde en depression, før han var klar til at fortælle sine elever, at han er til mænd.

Siden teenagealderen har den 37-årige skolelærer Casper Guldbrandt Pedersen fra Næstved vidst, han var tiltrukket af mænd. Men frygten for, om han virkelig var klar til at indse, at han var homoseksuel, afholdt ham fra at sige det til sine omgivelser.

Kollegerne og eleverne på folkeskolen i hjembyen, hvor han arbejder, skulle vise sig at blive det mindste problem, selvom han tit havde forestillet sig, hvordan de mon ville håndtere det.

Kort efter Casper Guldbrandt Pedersen fortalte sine kolleger om sin hemmelighed, blev han ramt af en depression. Det var meget overvældende for ham at være ærlig. Især over for sig selv. 

Depressionen handlede kun om ham selv. Han anede ikke, hvad han skulle gøre for at blive lykkelig. Det er sådan Casper Guldbrandt Pedersen husker tilbage på den tid.

Over for eleverne måtte han være mere kreativ. En rundkreds på gulvet i klassens time halvandet år efter, viste sig at være det rette tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter grafikken

- Eleverne havde her et frirum til at komme ud med nogle af de ting, der var svære, og det brugte jeg så også til at fortælle det, der var svært for mig, siger han.

"Jeg var meget ærlig"

Med åben mund og polypper lyttede en hel 6. klasse, mens han beskrev sit liv som et billede, han havde malet, da han var teenager. Billedet forestillede hans liv som 30-årig, og det indbefattede ikke et liv med en mand.

Efterfølgende spurgte en elev, hvordan hans billede så ud nu, hvor han var sprunget ud.

- Jeg var meget ærlig omkring hele processen, og så sagde jeg, at jeg ikke har malet så meget endnu, fordi jeg tror, man gerne må male lidt undervejs hele livet igennem, forklarer han.

Lærere, der arbejder på skoler i yderkommuner, ligesom Casper Guldbrandt Pedersen, oplever, at deres kolleger og ledere er mindre åbne over for homo-, biseksuelle og transpersoner sammenlignet med lærere, der arbejder i større kommuner.

Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder baseret på 6.688 svar fra lærere i grundskolen, hvoraf 288 identificerer sig som LGBT+ personer.

Artiklen fortsætter efter kritikken

Selv tror han ikke, det havde gjort en forskel, hvis han havde arbejdet på en skole i København i forhold til at springe ud på jobbet.

Casper Guldbrandt Pedersen tror, det er relationen mellem mennesker, der skaber tolerance, respekt, forståelse og kærlighed. 

- Den relation, der kan opnås mellem mennesker, tror jeg ikke ændres ved, at man skifter kommune, medmindre man ændrer sig selv, siger han.

Al begyndelse er svær

I dag er det otte år siden, at han første gang fortalte sin familie efterfulgt af de tætteste venner og kollegerne, at han er homoseksuel.

Alle de bekymringer han havde haft omkring sin seksualitet, viste sig at være uden grund. Sådan føltes det bare ikke i begyndelsen.

Jeg sprang ikke ud for mine elever i første omgang, og det medførte en depression, fordi jeg simpelthen ikke kunne forestille mig, hvordan jeg skulle blive lykkelig
Casper Guldbrandt Pedersen, lærer

Psykologisk behandling hjalp ham, og i dag er han glad for, at han har en arbejdsdag og hverdag, hvor han kan være sig selv hele vejen igennem.

- Jeg har fået et tættere bånd til mine kollegaer, efter jeg sprang ud, siger han og fortsætter: 

- Jeg oplevede, at mine kolleger var glade på mine vegne over, at jeg nu kunne være mig selv 100 procent og ikke kun 80 procent, siger Casper Guldbrandt Pedersen.

Han husker stadig hvordan det var at være ærlig for første gang over for kollegerne:

- Jeg følte mig endnu mere elsket og inkluderet af at springe ud. Når man deler en ting, som er meget personlig og vigtig for én med et andet menneske, så er det ligesom at sige ’her er et stykke af mig’.