Færre af de klager, som virksomhederne sender ind til Arbejdsmiljøklagenævnet på baggrund af utilfredshed med Arbejdstilsynets afgørelser, bliver omgjort, viser nye tal. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Arbejdstilsynet begår færre fejl: Omgjorte sager i klagenævn halveret på fire år

14. okt 2019
På fire år er antallet af omgjorte sager hos Arbejdsmiljøklagenævnet blevet halveret. Det er et udtryk for, at Arbejdstilsynet begår færre fejl, når de er på tilsynsbesøg, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

På blot fire år er antallet af forkerte afgørelser hos Arbejdstilsynet blevet halveret.

I 2014 omgjorde Arbejdsmiljøklagenævnet hver tredje af Arbejdstilsynets afgørelser (34 procent), mens det kun var tilfældet i godt hver sjette afgørelse (17 procent) i 2018. 

Det viser helt nye tal fra Arbejdsmiljøklagenævnet, der er den instans under Ankestyrelsen, der vurderer klager fra virksomheder, som er uenige i eksempelvis påbud eller forbud, som de har fået fra Arbejdstilsynet.

LÆS OGSÅ: Hospital fik medhold i to klager: Derfor var vi utilfredse med afgørelserne

Ifølge Bjarke Refslund, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, er faldet markant.

- Man kan jo ikke andet end konkludere, at Arbejdstilsynet i nævnets kendelser er blevet bedre til at tage korrekte beslutninger. På den måde kan man godt sige, at Arbejdstilsynet laver færre fejl, siger han.

Når en sag bliver omgjort hos Arbejdsmiljøklagenævnet, bliver den enten ændret, hjemvist eller stadfæstet. 

En hjemvisning betyder, at klagenævnet sender sagen tilbage til Arbejdstilsynet, der derefter skal behandle sagen igen. Når en sag hjemvises kan det enten være fordi, der mangler oplysninger for at kunne vurdere sagen på et fyldestgørende grundlag, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Forsker: Udviklingen er paradoksal

Lene Teilberg, tilsynschef i Arbejdstilsynet, er ikke overraskende glad for, at de tilsynsførende begår færre fejl, når de vurderer arbejdsmiljøet ude på virksomhederne.

- Arbejdstilsynet har de seneste år arbejdet med kvalitet i sine afgørelser, herunder både det arbejdsmiljøfaglige grundlag for afgørelserne og de forvaltningsretlige krav til en afgørelse. Det er vores opfattelse, at disse initiativer har haft en positiv indvirkning på kvaliteten i afgørelserne og dermed også har påvirket omgørelsesprocenten i Arbejdsmiljøklagenævnet, forklarer Lene Teilberg.

Artiklen fortsætter under grafikken

På trods af den økonomiske saltvandsindsprøjtning, som Arbejdstilsynet fik i forbindelse med forårets arbejdsmiljøaftale, og som betyder, at tilsynet nu skal ud og hyre nye tilsynsførende, har der været blæst om tilsynet de senere år. Selvom afskedigelser og færre bevillinger har været med til at udfordre arbejdsvilkårene for de tilsynsførende, begår de altså færre fejl end tidligere.

Det kan der være mange forklaringer på, fortæller Bjarke Refslund.

- Nedskæringer i Arbejdstilsynet kan have betydet, at man i højere grad går efter de nemme sager, når man er ude på tilsynsbesøg. Altså de sager, hvor man ved, at man åbenlyst har ret, og så lader man de sager, som er svære at vurdere eller kontroversielle, ligge.

- Det kan være, at man i højere grad lader komplekse sager om psykisk arbejdsmiljø ligge. Det er nemt at vurdere, om der bruges hjælpemidler eller ej, men stress er eksempelvis ikke ligeså håndgribeligt, siger Bjarke Refslund, der blandt andet har medvirket i et stort forskningsprojekt om udvikling i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Ser man på Arbejdstilsynets egne tal, kunne Bjarke Refslund godt have ret i sin pointe. I hvert fald er antallet af tilsynsreaktioner fra Arbejdstilsynet på problemer omkring psykisk arbejdsmiljø godt halveret i perioden 2014 til 2018. Tilsvarende har der ikke været en ligeså stor tilbagegang på andre arbejdsmiljøproblemer i samme periode. 

Arbejdstilsynet kan dog ikke genkende billedet, som Bjarke Refslund tegner, og understreger, at de altid giver påbud, hvis de vurderer, at der sker overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Ifølge Bjarke Refslund er det selvmodsigende, at der sker færre fejl i en tid med knappe ressourcer.

- Det er lidt paradoksalt i forhold til det billede, vi ellers får præsenteret i den politiske debat og blandt forskere med, at nedskæringer også betyder dårligere tilsyn. Det har været argumentet, at når man skal nå mere på kortere tid, betyder det også, at man laver flere fejl, siger han.

Ressourcekrævende at klage

I arbejdsmiljørådgivervirksomheden Crecea rådgiver arbejdsmiljøkonsulent Jan Rasmussen store danske og internationale virksomheder i Danmark, når de har problemer med arbejdsmiljøet.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Det handler klagesagerne om

17 procent af de afgjorte sager i Arbejdsmiljøklagenævnet i 2018 handler om klager fra virksomheder, der opererer på byggepladser. Disse sager udgør de fleste af alle afgjorte sager sidste år. Derefter følger sager om ’arbejdets udførelse’, som udgør 15 procent.

Top 5 over afgjorte sager i Arbejdsmiljøklagenævnet i 2018 - fordelt på emner:

1. Byggepladser 17 pct.
2. Arbejdets udførelse 15 pct. 
3. Klagefrist 11 pct. 
4. Rette modtager 9 pct. 
5. Tekniske hjælpemidler - maskiner 7 pct. 

Kilde: Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning 2018. Læs mere her.

Jan Rasmussen vurderer, at en halvering af de omgjorte sager i Arbejdsmiljøklagenævnet kan være udtryk for, at mange virksomheder gennem en årrække har fået en bedre kommunikation med Arbejdstilsynet.

- Jeg tror, at mange virksomheder i dag er modnet lidt i forhold til deres kontakt med Arbejdstilsynet. Flere virksomheder accepterer i dag i højere grad end tidligere afgørelserne fra Arbejdstilsynet, siger han og fortsætter:

- Tidligere havde virksomhederne måske lidt lettere ved at anke afgørelser, fordi man havde oplevet en dårlig dialog med Arbejdstilsynet eller følte sig misforstået, og hvor man ikke følte, at man var blevet hørt i tilstrækkelig grad.

Jan Rasmussen vurderer endvidere, at flere virksomheder er kommet til den konklusion, at det ikke altid kan betale sig at klage over en afgørelse fra Arbejdstilsynet, fordi det tager ressourcer væk fra andre vigtige ting.

- Det binder nogle ressourcer i virksomhederne, når de skal sidde og arbejde med klagesager. Det flytter heller ikke noget i forhold til arbejdsmiljøindsatsen, at jurister skal sidde og diskutere forskellige klagesager. Man skal bruge en masse kraft og energi på det i stedet for at bruge tiden på at flytte arbejdsmiljøet i den rigtige retning, siger han.

I 2018 modtog Arbejdsmiljøklagenævnet 313 klager og traf afgørelse i 316 sager, hvoraf nogle af klagerne er fra 2017.  Til sammenligning blev der i 2014 afgjort 482 klagesager.

A4 Arbejdsmiljø har forgæves forsøgt at få en kommentar til de nye tal fra ankechef Pernille Fejfer fra Ankestyrelsen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsmiljø her