Arbejdsmiljøchef Lars Andersen. Foto: Lederne

Lederne: Bæredygtig ledelse handler også om godt arbejdsmiljø

16. dec 2019
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Bæredygtig ledelse er blevet hot og har sat gang i et paradigmeskifte på mange danske og internationale ledelsesgange. Men bæredygtig ledelse handler ikke bare om klima, ligestilling og sundhed. Det handler i høj grad også om at skabe anstændige jobs med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

PARADIGMESKIFTET over mod bæredygtig ledelse stiller nye krav til ledere og virksomheder, som skal navigere efter et nyt moralsk kompas for at klare sig i fremtiden. Vi står over for større udfordringer end nogensinde før, når det handler om bæredygtig udvikling. Det forventes, at lederne går forrest og viser vej.

LÆS OGSÅ: 2019 - et år i arbejdsmiljøets og arbejdsmiljørepræsentantens tegn

Hos Lederne ser vi bæredygtig ledelse som den menneskelige faktor, der kan bringe os tættere på at nå de 17 verdensmål. For os handler den bæredygtige ledelse i høj grad om at udvikle og fastholde sundhed og trivsel, sikre kvalitetsuddannelse, fremme ligestillingen mellem kønnene, bidrage til klimaindsatsen og sidst, men ikke mindst, skabe økonomisk vækst, der kan bidrage til jobskabelse og sikre anstændige jobs til alle, hvor fokus på et godt arbejdsmiljø er højt prioriteret.

Vi må ikke uddanne ledere i en arbejdsmiljøsilo, der lukker sig om sig selv. Ledere har forskellige erfaringer, styrker og kompetencer
Lars Andersen, arbejdsmiljøchef, Lederne

Derfor har vi brug for at tænke ledelse på en ny måde, som kræver nye, brede kompetencer.

Men hvordan ruster man sig bedst muligt til at udvikle og fastholde fysisk og mental sundhed på arbejdspladsen?

Det handler ikke alene om at have en dybdegående viden om arbejdsmiljø. Det handler også om gode generelle ledelseskompetencer, såsom beslutningskompetence, kommunikation, konflikthåndtering, planlægning og prioritering af opgaver, økonomi og meget mere.

Heldigvis kan ledere få disse kompetencer mange steder.

Uddannelsestilbud til ledere skal tilpasses de konkrete behov

Uddannelse og læring gennem hele livet er et vilkår, hvis man skal matche fremtidens kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: 3F: Lovforslag om arbejdsmiljø kan ikke stå alene - her er tre indsatser vi vil kæmpe for

Hvis man leder efter et quickfix, leder man forgæves og spilder sin tid. Det gælder også, når det handler om kompetencer i forhold til arbejdsmiljø og bæredygtig ledelse.

Når vi taler uddannelse af ledere, er det afgørende, at vi forstår og respekterer den dynamik og diversitet, der skal til for at skabe resultater – også når det gælder arbejdsmiljø. Vi må ikke uddanne ledere i en arbejdsmiljøsilo, der lukker sig om sig selv. Ledere har forskellige erfaringer, styrker og kompetencer. Ledere har også forskellige rammer for deres arbejde og forskellige ønsker til og muligheder for uddannelse.

Det handler også om, hvilken branche man er i; hvilken kultur og værdigrundlag, der er i virksomheden og hvilke særlige arbejdsmiljøudfordringer og -muligheder, den enkelte leder har.

Heldigvis er udbuddet af kurser og mulighederne for kompetenceudvikling i dag mangfoldige.

Det handler om at finde de indsatsområder, som bedst kan understøtte hensynet til virksomhedens arbejdsmiljø og forretning, og hvor man som leder kan gøre den største forskel. Og al erfaring viser, at flere forskellige elementer kan være relevante, når det handler om et bæredygtigt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Vi står over for større udfordringer end nogensinde før, når det handler om bæredygtig udvikling. Det forventes, at lederne går forrest og viser vej
Lars Andersen, arbejdsmiljøchef, Lederne

Der er i dag etableret en række solide offentligt udbudte og godkendte lederuddannelser med høj deltagelse, hvor mange tusinde ledere hvert år får styrket deres kompetencer. Desuden findes der som supplement til de offentlige tilbud en lang række private uddannelser og kurser, der særligt de seneste år har vundet indpas, fordi de giver mulighed for at skræddersy forløb, som passer til den enkelte leder og arbejdspladsen.

Selvfølgelig skal ledere også have et bredt udvalg af muligheder for at dygtiggøre sig specifikt inden for arbejdsmiljø. Derfor er det godt, når der hele tiden kommer nye tilbud til både offentligt og privatansatte ledere.

LÆS OGSÅ: Akademikerne: Ny undersøgelse bekræfter tikkende bombe under arbejdsmiljøet

Der er for nyligt kommet to nye aftalebaserede tilbud om lederuddannelse i håndtering af psykisk arbejdsmiljø. Ét fra de statslige aftaleparter, som primært retter sig mod de statslige ledere og et andet fra Lederne og DA, der i fællesskab har udviklet et tilbud, der skal ruste både private og offentlige ansatte ledere til at understøtte trivslen og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Så med andre ord: Verdensmålene sætter retningen, bæredygtig ledelse og behovsstyret kompetenceudvikling er blandt de midler, der skal bringe os videre – også når det handler om godt arbejdsmiljø.