Signe_T__nnesen_chefkonsulent_Lederne_1650_px
Foto: Lederne

Lederne:
Nye stresstal og store kriser understreger behovet for bæredygtig ledelse

18. mar. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

STRESS KOSTER DYRT på mange niveauer i det danske samfund: For de mennesker, der bliver ramt, på virksomhedernes bundlinje og for samfundet.

Og skulle nogen være i tvivl om, hvorvidt stress fortsat er en alvorlig og stor udfordring i Danmark, kan man blot kigge på tallene i den nye nationale sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed netop har offentliggjort. 

Temadebat: Stressepidemi på det danske arbejdsmarked

Antallet af stressramte danskere er vokset de seneste årtier. På tværs af alder, køn og uddannelse er der sket en stigning i andelen af danskere, der har en høj score på stress-skalaen. Det viser den nyligt offentliggjorte Nationale Sundhedsprofil 2021. Hvordan får vi for alvor knækket stresskurven på det danske arbejdsmarked? Og hvad kan man gøre ude på den enkelte arbejdsplads for at forebygge stress?

Det har A4 Arbejdsmiljø spurgt en række aktører og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

Signe Tønnesen, chefkonsulent Lederne
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne
Mads Samsing, næstformand i HK
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører Enhedslisten
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i DA
Maria Melchiorsen, forbundssekretær FOA
Christine Ipsen, lektor på DTU Management
Benny Andersen, formand Socialpædagogerne

Baseret på en spørgeskemaundersøgelse med svar fra næsten 184.000 danskere på 16 år eller derover viser det sig blandt andet, at 29,1 procent af de adspurgte, svarende til knap tre ud af ti, nu oplever et højt stressniveau mod 25,1 procent i den seneste tilsvarende undersøgelse fra 2017.

Kigger man isoleret på de af respondenterne, der er i job, er det 23,2 procent, som i 2021 har en høj score på stress-skalaen, mod 19,4 procent i 2017.

Virkeligheden er, at omkring hver fjerde medarbejder og leder på de danske arbejdspladser går rundt og er belastet af stress. Det er alvorligt. Og det er et faktum, som kræver handling
Signe Tønnesen, chefkonsulent hos Lederne

Resultaterne i Sundhedsstyrelsens undersøgelse flugter med nye tal fra Lederne om stress blandt ledere på de danske arbejdspladser. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i januar i år, viste, at 24 procent af lederne ofte eller hele tiden i løbet af de seneste to uger havde følt sig stresset.

SÅ VIRKELIGHEDEN ER, at omkring hver fjerde medarbejder og leder på de danske arbejdspladser går rundt og er belastet af stress. Det er alvorligt. Og det er et faktum, som kræver handling – især fordi vi ser store udfordringer i horisonten, som kan risikere at få andelen af stressede til at vokse yderligere.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Corona har fået arbejde og privatliv til at flyde sammen

Forskning viser, at det daglige arbejde kan være en kilde til stress, og det har i sig selv været et tema på mange arbejdspladser gennem lang tid. Men der er ingen tvivl om, at store globale tendenser og begivenheder nu og i den nære fremtid vil kunne aflæses direkte på danskernes stressniveau, medmindre ledelserne forbereder sig og lever op til deres ansvar.

Vi har – og har haft – mange store temaer at bekymre os over de seneste år:

Coronakrisen og de lange perioder med nedlukninger, restriktioner, hjemmearbejde og stor usikkerhed i en række brancher var en klokkeklar stressfaktor for ledelse og medarbejdere – også selvom mange virksomheder hurtigt og klogt fandt de bedst mulige løsninger for driften af virksomhederne under nye og svære vilkår.

Klimakrisen og deraf følgende nye krav fra lovgivere og forbrugere, der kræver nye bæredygtige måder at lede og arbejde på, har været og vil givetvis fortsat være en direkte stressfaktor for mange.

Hvis ledelserne ikke kan tilpasse deres organisationer til at forebygge og håndtere de faktorer, der kan udløse stress, risikerer man sygemeldinger, underperformance og negative konsekvenser på bundlinjen
Signe Tønnesen, chefkonsulent hos Lederne

Og i disse dage, hvor hele verdens fokus er rettet mod den russiske invasion af Ukraine, er vi vidne til en skelsættende begivenhed, som også blandt danske virksomheder og ledere udløser nye krav og udfordringer. Hvad betyder energiprisernes himmelflugt for vores produktion? Hvad betyder restriktionerne for afsætning af vores produkter eller leverancer fra underleverandører? Og hvad sker der med den nationale og internationale økonomi i kølvandet på rentestigninger, stigende energipriser, den generelle usikkerhed på markederne m.v.?

VI ER DÉR, HVOR både ledere og medarbejdere på de danske virksomheder skal forholde sig til, at ydre faktorer presser organisationerne. Coronaepidemien har presset arbejdspladserne, og krigen i Ukraine og klimakrisen vil øge stressbelastningen på vores arbejdspladser yderligere. Det betyder for virksomhederne, at forebyggelse og håndtering af stress bliver forretningskritisk: Hvis ledelserne ikke kan tilpasse deres organisationer til at forebygge og håndtere de faktorer, der kan udløse stress, risikerer man sygemeldinger, underperformance og negative konsekvenser på bundlinjen.

LÆS OGSÅ: Ekspert ønsker opgør med myte i arbejdslivet: - Skal vi være nærværende, kræver det nogle gange, at vi er fraværende

Ledelsen og organisationen skal altså være klædt på til at håndtere de forandringer, der tilsyneladende er eksponentielt stigende. Kunsten set fra et ledelsesmæssigt synspunkt er både at opbygge forandringsparate organisationer og at udvise handlekraft i forhold til de konkrete forandringer, der, som vi har set med krigen i Ukraine, kan komme fra den ene dag til den anden. Og det er vitalt at have ledelser, som anviser konkrete løsninger for medarbejderne og giver klare svar på tvivlsspørgsmål, inden de mange forandringer fører til stress.

Med andre ord: Forebyggelse af stress i en foranderlig verden kræver bæredygtig ledelse med en topledelse, som skal gå forrest og sætte retningen i organisationen, så der bliver taget lige så meget hånd om den menneskelige bundlinje som den økonomiske bundlinje.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].