'Jeg har virkelig svært ved at forklare, hvorfor jeg ikke sagde det til nogen. Det går så tæt på, så jeg vidste ikke, om jeg selv var skyld i det,' siger Lene Kjærgaard, der som pædagog har været udsat for krænkelser på jobbet. Foto: Privatfoto

Lene udsat for sexchikane på jobbet: 'Vidste ikke, om jeg selv var skyld i det'

18. okt 2020, 09:00
Socialpædagogen Lene Kjærgaard tager i dag medicin mod depression. Hendes personlighed er helt forandret, efter hun i perioder dagligt var udsat for sexistiske bemærkninger fra en mandlig leder, fortæller hun.

'Har du husket at ordne manden, inden du kom på arbejde?'

Sådan husker den 50-årige socialpædagog Lene Kjærgaard, at hun blev budt velkommen af sin nye mandlige leder, der modtog hende i døråbningen med en kop kaffe og en smøg i hånden.

Han lavede kysselyde som en hentydning til, at Lene Kjærgaard og hendes mand netop havde kysset hinanden farvel i bilen.

Det var i efteråret 2016, hvor hun startede i virksomhedspraktik på et forsorgshjem for unge hjemløse.

LÆS OGSÅ: Annes underviser tog hende på brystet: ’Jeg troede, du var sådan en gæv pige’

- Jeg tænkte, at det var en mærkelig kommentar at komme med, men jeg tænkte også, at det nok var en engangsforeteelse, og selvom jeg også følte mig berørt af ordene, reagerede jeg ikke med det samme, siger Lene Kjærgaard til A4 Arbejdsmiljø.

Men de lumre bemærkninger fortsatte ifølge Lene Kjærgaard og tog til i både hyppighed og grovhed, da hun fire uger efter blev fastansat.

Hun er ikke længere ansat på stedet, og sexchikanen udviklede sig ifølge hende til at være så nedbrydende, at hun i dag er sygemeldt med en svær depression og lider af hukommelsesbesvær, søvnløshed og social angst.

Jeg bad min leder om at forlade lokalet, og så fortalte jeg for første gang, hvad jeg havde været udsat for (...)
Lene Kjærgaard, socialpædagog

A4 Arbejdsmiljø er bekendt med navnet på både arbejdspladsen og den pågældende leder, men da sagen endnu ikke er afsluttet, vælger vi ikke at bringe navnet på hverken arbejdspladsen eller lederen. Artiklen skildrer Lene Kjærgaards version af sagen. Lederen har en anden udlægning, og den kan du læse i en faktaboks længere nede i artiklen.

Kommenterede bryster og flirtede

Lederens kommentarer blev efterhånden mere og mere vulgære og gik ofte på hendes udseende. Han kom kun med de seksualiserende kommentarer, når de var alene, og de var særligt slemme, når de var alene på aftenvagter.

- Han var meget vulgær i sit sprog. Han kommenterede ofte noget med min mand og jeg. Han kunne også finde på at sige, at jeg så lækker ud i en bluse, eller at mine bryster var pæne, siger hun.

Hvis Lene Kjærgaard sad ved kontorets computer, kunne lederen finde på at læne sig ind over hende på en måde, der overskred hendes grænse for almindelig afstand, fortæller hun. Flere gange foreslog lederen hende også, at hun kunne gå op på det værelse, hvor han af og til overnattede efter sine vagter, uden dog udtrykkeligt at sige noget om, hvorfor hun skulle gå derop.

LÆS OGSÅ: Befamlet af chefen: Andorthe udsat for sexchikane i politiet

En dag, hvor de ryddede et værelse efter en beboer, som var flyttet, blev der fundet noget sexlegetøj. Foruden en pisk var der blandt andet en mundknebel, som lederen lagde frem på bordet foran Lene Kjærgaard.

- Og så sagde han til mig, at han godt vidste, hvad vi skulle lave, når vi var alene, siger hun.

Klagede til bestyrelsen

Ifølge Lene Kjærgaard skrev en næsten samlet personalegruppe i 2017 to gange til forsorgshjemmets bestyrelse. Klagerne gik dog ikke på de sexistiske kommentarer, men en generel utilfredshed med lederen og arbejdsmiljøet.

I kølvandet på klagerne blev der afholdt to møder, og til et møde i august 2017 tog Lene Kjærgaard bladet fra munden.

- Jeg bad min leder om at forlade lokalet, og så fortalte jeg for første gang, hvad jeg havde været udsat for på næsten dagligt basis fra min leder. Derefter brød jeg fuldstændig sammen og blev efterfølgende sygemeldt, siger hun.

Indtil da havde hun udelukkende fortalt sin mand om lederens kommentarer, og med tiden begyndte hun også at fortie det meste for ham, fordi hun frygtede hans reaktion, forklarer hun.

Når hun tænker tilbage på forløbet, fortryder hun, at hun ikke sagde fra langt tidligere eller råbte op om, hvad der skete.

- Jeg har virkelig svært ved at forklare, hvorfor jeg ikke sagde det til nogen. Det går så tæt på, så jeg vidste ikke, om jeg selv var skyld i det. Jeg tænkte, om jeg gjorde noget, der medvirkede til, at lederen sagde som han gjorde, siger hun.

Det er så ærgerligt, for jeg har altid været sådan en med spræl i. Sådan en der tog på café og drak cappuccino med veninderne. Det har jeg slet ikke lyst til mere.
Lene Kjærgaard, socialpædagog

Efter mødet gav bestyrelsen lederen en skriftlig advarsel for upassende sprogbrug med seksuelle undertoner, fortæller Lene Kjærgaard. 

Omkring et år efter Lene Kjærgaard havde haft sin første arbejdsdag på stedet, henviste hendes læge hende til en arbejdsmedicinsk klinik, der i november 2017 anmeldte sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

LÆS OGSÅ: Kvinder sexkrænkes i mandefag: "Det er kun toppen af isbjerget, der kommer frem"

Til en sygesamtale med repræsentanter fra bestyrelsen rejste Lene Kjærgaard efter råd fra en psykolog fra den arbejdsmedicinske klinik krav om, at hun ikke ville være alene på vagt med lederen. 

Den forespørgelse kunne ikke imødekommes og Lenes forslag til, hvordan man kunne organisere arbejdet, så hun kunne komme tilbage fra sygemeldingen blev tilsyneladende misforstået og taget som udtryk for, at hun og kollegerne bare ønskede lederen opsagt. Herefter blev hun få dage efter sygesamtalen opsagt, fortæller hun. Oveni opsigelsen kom efterfølgende en bortvisning, da arbejdsgiveren fandt, at hun havde optrådt aggressivt og illoyalt overfor lederen i forbindelse med hendes aflevering af nøgler efter opsigelsen.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen..

Afviser anklager om sexchikane

A4 Arbejdsmiljø har talt med Lene Kærgaards tidligere leder, bestyrelsesformanden for det forsorgshjem, hvor hun var ansat, samt en nuværende ansat. De afviser alle Lene Kjærgaards udlægning af sagen. 

Ifølge bestyrelsesformanden handler sagen om personaleproblemer. Hun fortæller om et forløb, hvor flere ansatte sygemeldte sig fra Lene Kjærgaards tidligere arbejdsplads i opstartsfasen, fordi de ikke følte, at det fungerede på stedet, og at lederen stillede nogle krav, de ikke kunne leve op til.  

- Vi får i bestyrelsen det indtryk, at personalet vil af med lederen, fortæller hun.

Tre ud af de fire sygemeldte bliver senere sagt op. En af dem er Lene Kjærgaard.

Bestyrelsesformanden bekræfter, at Lenes tidligere leder har fået en skriftlig advarsel for upassende sprogbrug med seksuelle undertoner, men hun afviser, at det er ensbetydende med, at bestyrelsen anerkender, at han har gjort, som Lene Kjærgaard forklarer.

- Vi siger ikke, at han har gjort det, men vi siger med advarslen, at vi ikke accepterer seksuelle undertoner, forklarer hun.

Lederen selv bekræfter også, at han har fået advarslen.

- Det er korrekt. Og den tog jeg også til mig, forklarer han.

Men han afviser alle anklager om sexchikane.

- Det har aldrig nogensinde fundet sted, siger han.

Kan der være sket noget, som hun kan have opfattet anderledes, end du har ment det?

- Det kan man jo aldrig udelukke, men i hele den periode, hvor hun var ansat, lavede vi også APV’er, som blev udarbejdet anonymt. Der er også et afsnit om sexchikane, og der har aldrig været nævnt noget. Jeg har haft mange aftenvagter alene sammen med Lene, hun har haft sin datter med på arbejde velvidende, at jeg har været der alene, og vi har kørt sommerferien alene. Men hun har på intet tidspunkt talt om seksuel chikane eller seksuelt krænkende adfærd, før den dag i september, da hun bliver bortvist, siger den tidligere leder.

En nuværende ansat, der også har arbejdet på stedet samtidig med Lene Kjærgaard, siger til A4 Arbejdsmiljø, at hun heller ikke tror på sin tidligere kollegas udlægning af forløbet.

- Vi havde et tæt kollegialt forhold dengang, og jeg kan ikke forestille mig, at hvis hun har oplevet det, hun fortæller, at hun så ikke skulle have fortalt mig om det dengang, siger hun. Hun fortæller samtidig om en episode, hvor hun sad sammen med Lene Kjærgaard, da hun modtog sin bortvisning. Her skulle Lene Kjærgaard ifølge den nu tidligere kollega have sagt: 'Nu går jeg hele vejen, om det så skal handle om sexchikane'.

Højt erhvervsevnetab 

AES har anerkendt Lene Kjærgaards depression som en arbejdsskade. I anerkendelsen står der blandt andet:

'Du har været udsat for relevante arbejdsmæssige belastninger i forhold til at udvikle sygdommen depression ved at have været udsat for seksuel adfærd og seksuelle kommentarer fra din leder'.

Lene Kjærgaard har fået tilkendt en mengrad på 10 procent, og i juni i år traf AES afgørelse om, at hun har et aktuelt tab af erhvervsevne på 90 procent.

Hendes fagforening, Socialpædagogerne, har ført en sag mod hendes tidligere arbejdsgiver i landsretten. Målet var blandt andet at få rettens ord for, at hun blev uretmæssigt fyret, fordi hun havde protesteret mod sexchikanen. Men da der faldt dom i landsretten i starten af juli i år, fandt retten ikke, at det var påvist, at opsigelsen var begrundet i hendes protest mod sexchikanen, selvom Lene Kærgaard havde fået medhold i netop dette synspunkt i byretten. Lene Kjærgaards advokat har nu søgt procesbevilling til højesteret.

LÆS OGSÅ: Seksuelle overgreb og særbehandling: Dårligt arbejdsmiljø i prisbelønnet NGO for flygtninge

Dommen i landsretten ærgrer Lene Kjærgaard, der fortæller, at hun sidder tilbage med en helt tom følelse indeni. Hun har enormt svært at acceptere, at hendes tidligere leders krænkende adfærd har haft så store omkostninger for hendes helbred.

- Jeg er ikke den samme person, som før jeg startede på den arbejdsplads. Jeg kan ikke overskue det samme som før, siger hun og kommer i tanke om en familiefødselsdag, hun deltog i for nyligt.

Selvom der kun var ni mennesker samlet, som alle var hendes nærmeste familie, mistede hun fatningen og kunne ikke rumme arrangementet.

- Det er så ærgerligt, for jeg har altid været sådan en med spræl i. Sådan en der tog på café og drak cappuccino med veninderne. Det har jeg slet ikke lyst til mere. Det kan jeg slet ikke rumme, siger hun.

Forstå Lenes sag

Arbejdsskadesagen

Lene Kjærgaard blev af egen læge henvist til en arbejdsmedicinsk klinik, der anmeldte sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i november 2017.

I første omgang afviste AES, at der var tale om en arbejdsskade, men den afgørelse klagede hun over, og Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i september 2018. Her blev AES også pålagt at undersøge nærmere, om hun havde været udsat for sexchikane.

I august sidste år anerkendte AES så, at Lene Kjærgaard havde været udsat for arbejdsmæssige belastninger blandt andet på grund af seksuelle kommentarer fra lederen. Det var en skærpende omstændighed, at chikanen kom fra en overordnet. AES vurderede dog også, at hendes depression i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art. 

I februar i år traf AES afgørelse om, at hun havde ret til en godtgørelse på 10 procent for hendes helbredsmæssige følger efter skaden. AES vurderede, at hendes psykiske symptomer svarede til let depression i form af tristhed, søvnbesvær, isolationstendens, nedsat initiativ, selvforringende tanker, hukommelsesbesvær og ængstelse.  

I juni i år fik hun ret til 90 procent i midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne. AES lagde ved afgørelsen vægt på, at hun modtog sygedagpenge og ikke havde været i afklaringsforløb ved kommunen. Men på nuværende tidspunkt er det vurderet, at hun ikke ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, da hendes funktionsevne er betydeligt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Erstatningen blev givet med tilbagevirkende kraft fra hendes lønophør.

AES vil se på hendes erhvervsevnetab igen til december i år. Den endelige afgørelse om tab af erhvervsevne kan nemlig først træffes, når hendes erhvervsmæssige situation er endeligt afklaret, for eksempel hvis hun ansættes i en fast stilling, tilkendes permanent fleksjob eller førtidspension.

Sagen om erstatningsansvar

Sagen er endnu ikke slut, da Socialpædagogerne på vegne af Lene Kjærgaard har rejst krav om erstatningsansvar fra arbejdsgiver. 

Fagforeningens advokat på sagen har også rejst krav om svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste samt tort, da Lene Kjærgaard har været udsat for seksuelle krænkelser over en ganske lang periode og med en grovhed af en sådan karakter, at det har udløst en depressiv tilstand.

Det handler om, hvorvidt arbejdsgiver kan stilles til ansvar for ikke at have sikret hende et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø efter arbejdsmiljøloven.

Sagen om opsigelsesgrunden

I landsretten fandt man det ikke påvist, at Lene Kjærgaard blev afskediget, fordi hun havde fremsat krav om ligebehandling, jf. ligebehandlingslovens § 16 a og § 15, stk. 1. 

Sagen om bortvisning

Lene Kjærgaard blev bortvist for truende og aggressiv adfærd på arbejdspladsen i forbindelse med, at hun skulle aflevere et nøglekort. Dermed mistede hun retten til løn i opsigelsesperioden på tre måneder. Både i by- og landsretten fik hun medhold i, at bortvisningen var uberettiget.

Kilde: Socialpædagogerne