20200115-172348-4-1920x1131we__2_
En mand er død i en arbejdsulykke mandag eftermiddag. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mand død i arbejdsulykke

5. okt. 2021 05.22
Arbejdstilsynet er rykket ud til dødsulykke på det sydvestlige Sjælland, bekræfter politiet.

En arbejdsulykke i Dalmose ved Skælskør har kostet en mand livet mandag eftermiddag.

Manden blev 38 år, og hans pårørende er blevet underrettet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at deltage i undersøgelserne, bekræfter vagtchef Lars Westerweel.

Han ønsker ikke at oplyse hvilken type virksomhed, der er tale om. Heller ikke oplysninger om, hvordan ulykken kan være sket, ønsker vagtchefen at frigive mandag eftermiddag.

/ritzau/