Arbejdsmiljøet bliver opprioriteret hos virksomhederne. Derfor er en masteruddannelse nu på vej, forklarer SDU-professor Peter Hasle. (Arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Bæredygtighed og nye krav: Ny masteruddannelse i arbejdsmiljøledelse på vej

5. nov 2020, 16:30
Konturerne til en ny masteruddannelse i arbejdsmiljøledelse tegner sig på Syddansk Universitet, hvor man netop har sendt planerne om en ny akademisk arbejdsmiljøuddannelse i høring. Flere store danske virksomheder er allerede positivt stemt.

En ny masteruddannelse i arbejdsmiljøledelse kan efter mange års hungren meget vel snart blive en realitet.

Syddansk Universitet (SDU) sender nu planerne om en ny masteruddannelse i høring.

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere og ledere i både offentlige og private virksomheder, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø.

En af skikkelserne bag planerne om den nye uddannelse er professor og arbejdsmiljøforsker Peter Hasle fra afdelingen Global Sustainable Production på SDU.

- Danmark er speciel i den forstand, at vi ikke har nogen uddannelse i arbejdsmiljø på et akademisk niveau. I mange lande har man uddannelser i eksempelvis ergonomi på universitetsniveau – det har vi heller ikke. Det er en begrundelse for, at vi bør have den her uddannelse, siger Peter Hasle og uddyber:

- En anden grund er, at arbejdsmiljøet i disse år bliver opprioriteret hos virksomhederne. Både på grund af lovgivningskrav, men også i høj grad som følge af øgede krav fra omgivelser og medarbejdere til, at man skal prioritere arbejdsmiljøet højt. Dertil ser vi internationale krav til CSR, bæredygtighed og et sundt arbejdsmiljø, som skal efterleves for at kunne levere til andre virksomheder. Det gør alt sammen, at der kommer stadig flere arbejdsmiljøprofessionelle, men de har ikke en grundlæggende uddannelse på området.

Ifølge Peter Hasle er der et behov for, at arbejdsmiljøprofessionelle får større gennemslagskraft og stærkere kompetencer, så arbejdsmiljøet bliver en del af det at drive virksomhed og ikke blot en sidelinjeaktivitet.

Derfor har han sammen med kolleger på SDU i efteråret afholdt en række onlinemøder med interessenter fra den private såvel som offentlige sektor for at få et indblik i behovet for uddannelsen.

God business case

Tilbage i 2016 forsøgte Roskilde Universitet (RUC) at oprette en lignende masteruddannelse i arbejdsmiljø. Dengang fik universitetet afslag, da det ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet blandt andet ikke i tilstrækkelig grad kunne dokumenteres, at virksomheder ville prioritere en sådan uddannelse.

Afslaget skete, efter at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) nedlagde den daværende TML-uddannelse, som var den hidtil eneste arbejdsmiljøuddannelse på akademisk niveau i Danmark, og som blev udbudt første gang i 2014.

Trods ministeriets afslag til RUC i 2016 er der i dag en udbredt optimisme for, at det denne gang vil lykkes at få en masteruddannelse i arbejdsmiljøledelse.

Det er i hvert fald ikke virksomhedernes interesse i uddannelsen, der mangler, forklarer Per Æbelø, der er chefkonsulent for Det Tekniske Fakultet på SDU.

- Noget af det, som alle har lagt meget vægt på, er, at arbejdsmiljøet skal kunne tales ind i en virksomheds kerneforretning og kunne lave gode business cases. Større virksomheder fortæller os, at de bruger millioner på forsikring inden for arbejdsmiljøområdet. I takt med, at de kan vise arbejdsmiljøforbedringer samt opkvalificering af arbejdsmiljøansvarlige, får de større og større rabat på deres forsikringspræmier.

- Det er en måde at bringe arbejdsmiljøet ud af sidevognen og direkte ind på direktionsgangen, når øget uddannelse potentielt kan føre til store besparelser for virksomhederne. Indtil videre har stort set alle været overvejende positive omkring uddannelsen, siger Per Æbelø.

Han understreger, at SDU ikke må tjene penge på den nye masteruddannelse, såfremt den skulle blive en realitet. Omvendt skal der gerne 25 til 30 studerende igennem per årgang, for at det giver mening for SDU at oprette uddannelsen.

Danfoss og Grundfos har følerne ude

SDU har vendt idéen til uddannelsen med virksomheder som Cowi, Københavns Lufthavene, Danfoss, Grundfos samt større danske hospitaler. Det er med andre ord centrale organisationer, der vender tommelfingeren opad til planerne.

Derudover er der elementer fra arbejdsmiljøforliget sidste år, der får virksomhederne til i højere grad at efterspørge uddannelsen. Her ændrede man reglerne for arbejdsmiljørådgivning, så at Arbejdstilsynet nu skal vurdere, om der er tilstrækkelige kompetencer i en virksomhed til at løse de udfordringer, der måtte være.

I 2021 bliver der indført et kompetencepåbud, der betyder, at virksomheder kan anvende interne kompetencer til at løse mulige udfordringer i arbejdsmiljøet. Samtidig stiller den nye seniorpension krav til, at virksomheder skal kunne sandsynliggøre, at de har de rette kompetencer til at forebygge nedslidning. 

- Det betyder altsammen, at virksomheder skærper opmærksomheden mod at sikre, at man har kompetencerne til at undgå påbud fra Arbejdstilsynet, siger Peter Hasle, der er overbevist om, at masteruddannelsen vil blive 'en stor gevinst' for arbejdsmiljøområdet.

Fokus på ulighed i sundhed

Bliver masteruddannelsen til noget, vil den i praksis blive etableret på tværs af Det Tekniske Fakultet, Det Samfundvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.

Masteruddannelsen er inddelt i fire semestre, og kursisterne vil modtage undervisning i emnerne 'virksomhed og organisation', 'samfund og verden', 'viden, forskning og metode' og 'krop og sundhed'.

Netop krop og sundhed er et af de helt centrale elementer i uddannelsen, som med det, der er på tegnebrættet nu, vil rette fokus på forebyggelse af nedslidning og ulighed i sundhed.

- Generelt har vi en meget stor ulighed i sundhed, som er voksende. Har man taget en kort uddannelse, kommer man ud i de fysisk krævende jobs. Heri spiller arbejdsmiljøet en rigtig stor rolle i den ulighed i sundhed, som vi ser, siger professor Karen Søgaard, der er forskningsleder på forskningsenheden Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet på SDU.

Ifølge Karen Søgaard spiller spørgsmålet om sundhed i muskler og led en væsentlig rolle i forhold til nedslidning.

- Vi har flere og flere danskere, der beretter om en dårlig livskvalitet som følge af smerter i muskler og led. Undervisning i ergonomi er slet ikke nok i sig selv: Vi skal ind og have en mere sammenhængende livtidsperspektiv på, hvad det er, vi skal gøre i de enkelte jobs, så vi undgår nedslidning, vurderer hun.

Planerne om den nye masteruddannelse er nu sendt i offentlig høring. Herefter skal SDU‘s direktion og bestyrelse til januar tage endelig stilling til, om SDU vil udbyde masteruddannelsen, hvorefter universitetet skal indsende en ansøgning til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Bliver masteruddannelsen en realitet, vil den blive udbudt fra sensommeren 2021.