A4 Arbejdsmiljø giver dig et overblik over aktuelle nyhedshistorier og tendenser om arbejdsmiljøet i Danmark og i EU.

Artiklen vil blive opdateret jævnligt med korte noter og links til relevante kilder.

22. juli

Hver fjerde har fysiske smerter under hjemmearbejde

Knap hver fjerde lønmodtager, der har arbejdet hjemme under coronakrisen, har oplevet fysiske smerter i forbindelse med arbejdet.

Det viser en ny undersøgelse, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har lavet blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

23 procent har enten 'i høj grad' eller 'meget høj grad' oplevet fysiske gener eller smerter i nakke eller skuldre, fordi de har siddet forkert.

Arbejdstilsynet skal snart i gang med at revidere reglerne for hjemmearbejde, så de bliver mere tidssvarende i en tid, hvor mange efter coronakrisen må forventes at lægge flere arbejdstimer i privaten.

FH har ligeledes spurgt ind til den mentale trivsel under hjemmearbejde, og her viser resultaterne, at det især er de unge, der har problemer med at arbejde på distancen.

16. juli

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Angstprovokerende arbejdsmiljø i radikale: Nu sætter partileder ord på udfordringer

Den radikale leder Sofie Carsten Nielsen sætter i Berlingske ord på det hårde arbejdsmiljø, der har præget radikales ledelsessekretariat på Christiansborg.

Tidligere medarbejdere i sekretariatet har været sygemeldt med stress og angst, og i et brev i Berlingske har de beskrevet ”en grænseoverskridende og konfliktskabende ledelseskultur” i sekretariatet.

Ifølge partilederen har partiet hyret eksterne arbejdsmiljøkonsulenter til at hjælpe dem med at forbedre arbejdsmiljøet.

I interviewet bliver Sofie Carsten Nielsen spurgt kritisk ind til, om hun som partileder kunne have gjort noget for at have ændret arbejdskulturen tidligere. Hun siger, at partiet har lært af forløbet.

- Men jeg tror heller ikke, man helt undgår utilfredse medarbejdere eller udfordringer med arbejdsmiljøet – heller ikke i fremtiden. Det er svært et sted som Christiansborg. Men vi kan blive meget bedre til at forebygge mod langvarig stress og forberede os som partier, som arbejdsplads og som personer, forklarer Sofie Carsten Nielsen.

I oktober sidste år stoppede den daværende partileder Morten Østergaard på posten, efter det kom frem, at han havde stået bag flere krænkende handlinger mod kolleger i partiet.

A4 Arbejdsmiljø foretog i 2019 en undersøgelse blandt folketingsmedlemmerne, der viste, at fire ud af ti havde været ramt af stress.

12. juli

Mobning og chikane i folkekirke: Ansatte vågner med hjertebanken

To tidligere kirketjenere fra Nathanaels Kirke på Amager i København fortæller om personlige oplevelser med chikane og mobning i den tid, de var ansat i kirken.

Det skriver TV 2 Lorry.

Den ene er Ulla Bentzen, der var ansat i kirken fra 2008 til 2017. Hun oplevede voksenskældud, overfusninger, overvågning og bagtalelse fra kirkens overordnede medarbejdere.

En anden tidligere kirketjener i kirken er 54-årige Patrick Kauffmann. Han sagde op efter to år, da han ikke længere magtede en hverdag med overvågning, overfusninger og personlig kritik.

TV 2 Lorry er i besiddelse af flere rapporter fra Arbejdstilsynet, der bekræfter medarbejdernes oplevelser af at være blevet mobbet. Derudover har mediet fået adgang til en klage til meningsrådet fra tre medarbejdere, der ligeledes har oplevet et betændt arbejdsmiljø.

”Den retorik vi har oplevet er stressende og fjerner arbejdsglæden. Flere af os har haft delvist søvnløse nætter, har prøvet at vågne op med hjertebanken, og have ondt i maven,” står der i et uddrag fra klagen.

En præst og andre overordnede personer i kirken har ikke ønsket at kommentere forholdene til TV 2 Lorry.

I perioden fra 2016 indtil i dag har branchegruppen ’Religiøse institutioner og begravelsesvæsen’, der også tæller folkekirker, modtaget 33 tilsynsreaktioner fra Arbejdstilsynet om krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane.

Der er tale om 12 påbud og 21 vejledninger.

9. juli

Foto: Pressefoto

Dansker i spidsen for EU's arbejdsmiljøstrategi

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Marianne Vind, skal være ordfører for EU's nye arbejdsmiljøstrategi. Det afslører hun selv på Twitter.

- Jeg har kæmpet for det gode arbejdsliv hele mit voksne liv, og jeg er stolt over, at jeg nu får lov til at slå et slag for sunde og sikre arbejdspladser i hele Europa, skriver hun på det sociale medie.

Marianne Vind har siddet i Europa-Parlamentet siden 2019, hvor hun overtog mandatet fra Jeppe Kofod, der blev udenrigsminister. EU's nye arbejdsmiljøstrategi gælder fra 2021 til 2027.

Gode nyheder! Jeg skal være hele Europa-Parlamentets ordfører for EUs Arbejdsmiljøstrategi 💪

Jeg har kæmpet for det gode arbejdsliv hele mit voksne liv, og jeg er stolt over, at jeg nu får lov til at slå et slag for sunde og sikre arbejdspladser i hele Europa. #dkpol #eudk pic.twitter.com/rg6Ql8g3LO
— Marianne Vind (@MarianneVind) July 9, 2021

7. juli

Forsvarschef Flemming Lentfer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ingen påbud om seksuel chikane i Forsvaret i fem år

Selvom sager om seksuelle krænkelser i Forsvaret er steget markant i de senere år, har Arbejdstilsynet trods 181 tilsynsbesøg ikke afgivet en eneste afgørelse om seksuel chikane i fem år.

Det fremgår af et folketingssvar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

"En gennemgang af Arbejdstilsynets afgørelsesdata for perioden 2016-2021 viser, at der i perioden ikke er givet afgørelser til forsvaret om seksuel chikane. Arbejdstilsynet har på nogle tilsyn set trivselsundersøgelser, hvoraf det fremgår, at der er medarbejdere, der har oplevet episoder med krænkende handlinger, herunder også seksuelle krænkelser. Arbejdstilsynet har ved tilsynene talt med både ledere og medarbejdere om, hvorvidt der er en aktuel forekomst af krænkende handlinger," skriver ministeren og fortsætter:

"Arbejdstilsynet har ikke i de konkrete situationer vurderet, at der var grundlag for at træffe afgørelser om seksuel chikane. Dette skyldes, at Arbejdstilsynet kun træffer afgørelse, hvis der i forbindelse med tilsynet fremkommer oplysninger om en aktuel forekomst".

Arbejdspladser i Forsvaret har i perioden fra 2016 til 2021 modtaget 158 tilsynsreaktioner, men det har handlet om andre arbejdsmiljøforhold end seksuel chikane.

I de seneste tre år er antallet af sager om seksuelle overgreb og krænkelser i militæret eskaleret, og sagerne omfatter alt fra krænkende bemærkninger til voldtægt, skrev Berlingske i april og maj.

2. juli

Foto: Ritzau Scanpix

Større sygefravær blandt Sosu'er

Social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen eller på plejehjem har et større og større sygefravær.

Det viser tal fra KL's rapport 'Det Kommunale Arbejdsmarked i tal 2020'. Ifølge den nye rapport faldt sygefraværet blandt kommunernes ældreplejere indtil 2014, men herefter har det næsten uafbrudt været stigende. I 2020 kom sosu’erne op på i gennemsnit at have 17,1 såkaldte sygefraværdagsværk pr. fuldtidsbeskæftigede.

Det skriver NB Kommune.

Ny uddannelse i psykisk arbejdsmiljø

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Forsikringsforbundet har i fællesskab udviklet en ny uddannelse i ledelse og psykisk arbejdsmiljø målrettet ledere og tillidsrepræsentanter i forsikrings- og pensionssektoren. Uddannelsen får navnet FUPA, Fælles Uddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø.

- Det psykiske arbejdsmiljø er enormt vigtigt for både medarbejdere og virksomheder. Når vi trives på arbejdspladsen, bliver fraværet mindre, og virksomhederne ser en bedre performance. Derfor har vi en stor og fælles interesse i, at det psykiske arbejdsmiljø er bedst muligt. Det skal den nye uddannelse understøtte, siger Morten Holm Bundgaard, arbejdsmiljøchef i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), i en pressemeddelelse.

28. juni

Anerkendelsen forsvandt

Da coronakrisen stadig var et nyt fænomen, blev plejepersonalet udråbt som helte. Men den anerkendelse forsvandt igen. Og det er problematisk, siger analytiker Emmy Topholm, der er en af forfatterne til en ny rapport fra VIVE om erfaringerne fra coronakrisen.

Det skriver Fagbladet FOA.

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har undersøgt i en ny rapport, 'Hvad kan vi lære af Covid-19 på det kommunale sundheds- og ældreområde'.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker: Krav om ekstraordinær fleksibilitet må ikke blive den ny norma l

Medarbejdere, leder og chefer fra 10 kommuner har medvirket i undersøgelsen og blev interviewet i efteråret 2020 og igen i foråret 2021

Emmy Topholm, som har været med til at sammenfatte rapporten, har oplevet, at social- og sundhedspersonalet er blevet inddraget i beslutninger i højere grad end før, og at der er sket en ændring i måden medarbejderne og ledelsen arbejder sammen på.

- Både den stemning der var, men også den anerkendelse som medarbejderne fik, det forsvandt i løbet af sommeren. Da vi interviewede medarbejderne her i efteråret og i foråret, var der en mere mat stemning. Der brugte de selv ordene ’coronatræthed’, ’coronamæthed’, og at corona er ’the new normal’.

- Der er bare gået hverdag i den igen. Og det, synes jeg, er ærgerligt, for anerkendelse af medarbejderne på det her område er ikke kun vigtigt under Covid-19, det er lige så vigtigt i hverdagen. De udfører jo hver dag vigtigt og svært arbejde, og det arbejde er ikke kun vigtigt og svært under en pandemi.

22. juni

Minister bekymret

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er bekymret over sagsbehandlingstiderne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der afgør arbejdsskadesager i Danmark.

Det oplyser ministeren i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

AES har i 2020 indfriet 5 ud af 7 prognoser for sagsbehandlingstiden, og det er ifølge Peter Hummelgaard. Han noterer sig, at der i 2020 er sket en generel stigning i alle sager sammenlignet med 2019.

Eksempelvis er sager om tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne steget markant fra 21,6 måneder i 2019 til 26,1 i 2020.

"Lange sagsbehandlingstider kan sætte den enkelte tilskadekomne i en sårbar situation, både menneskeligt og økonomisk. Jeg noterer mig dog, at en del af stigningen kan skyldes den af AES udviste fleksibilitet i forhold til indhentelse af lægeerklæringer," skriver Peter Hummelgaard i brevet til beskæftigelsesudvalget.

11. juni

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant stigning i røgfrie kommuner på under et år

Røgfri arbejdstid har fra maj 2021 været virkelighed i 66 ud af 98 kommuner. Det er en stigning på 16 kommuner siden august 2020.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Senere i 2021 bliver også Gribskov, Køge og Ringsted Kommune røgfri.

LÆS OGSÅ: 52 kommuner har indført røgfri arbejdstid: Her er det også bandlyst på hjemmekontoret

I Region Midt har flest kommuner skodet smøgerne i arbejdstiden (16 ud af 19 kommuner).

Se den regionale liste her:

Region Nord: 36 pct. (4 ud af 11 kommuner)
Region Midt: 84 pct. (16 ud af 19 kommuner)
Region Syd: 73 pct. (16 ud af 22 kommuner)
Region Sjælland: 71 pct. (12 ud af 17 kommuner)
Region Hovedstaden: 69 pct. (20 ud af 29 kommuner

9. juni

Kampen mod nedslidning: Parterne præsenterer nyt værktøj

En ny bog med en samling artikler skal øge fokus på muskel-skeletbesvær (MSB), som et arbejdsmiljøproblem der skal tages alvorligt.

Forfatterne til bogen er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Artiklerne henvender sig til virksomheder, der ønsker viden om, hvordan man forebygger og håndterer fysisk nedslidning i form af muskel-skeletbesvær.

- MSB er et stort og væsentligt arbejdsmiljøproblem for alt for mange lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, ikke mindst blandt FH’s lønmodtagergrupper. Men på trods af at MSB har været et prioriteret arbejdsmiljøproblem gennem de sidste 20 år, er det er endnu ikke lykkedes at vende kurven og for alvor reducere problemerne, siger FH-næstformand Morten Skov Christiansen.

DA mener, at artiklerne kan bidrage til at få belyst alle aspekter af muskel-skeletbesvær på jobbet.

- Bogen viser, at vi er kommet langt med forebyggelse af muskel- og skeletbesvær, og at der arbejdes seriøst med arbejdsmiljøet på danske virksomheder. Der er brug for at fortsætte den gode indsats, og bogen kommer med nogle gode bud på, hvordan virksomhederne kan udvikle arbejdsmiljøet i takt med at ny teknologi skaber forandring i virksomhederne og samfundet, siger DA's arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund.

Bogen findes i PDF-format og kan downloades her.

2. juni

houseofcode-medium_32

Foto: Pressefoto

Odense-virksomhed er Danmarks sundeste arbejdsplads

It-virksomheden House of Code ApS i Odense tilbyder medarbejderne to timers fysisk træning om ugen. Det er de onsdag blevet honoreret for i form af prisen 'Danmarks sundeste arbejdsplads'.

Det skriver Forsikring & Pension i en pressemeddelelse.

Virksomheden har indført initiativet 'Mere bevægelse samt fokus på både fysisk og mental sundhed'.

Prisen uddeles af Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv, Falck Healthcare og Velliv Foreningen.

- Vi tror på, at vi som arbejdsgiver skal tage et stort ansvar for vores kollegers sundhed og trivsel. Herunder både den fysiske og den mentale sundhed, siger Henrik Grove, COO og partner i House of Code.

Juryen begrunder tildelingen med, at House of Code har bygget sundhed på jobbet ind i virksomhedens DNA.

- House of Code er et godt eksempel på værdien af at dyrke sammenholdet i arbejdstiden. De har fokus på fællesskabet og at få gode vaner i hverdagen til medarbejderne, så sundhed er noget, de gør sammen i arbejdstiden, siger Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension.

Sekretariatet ved Regionspsykiatrien Vest i Region Midtjylland vinder i kategorien 'Den nationale særpris for mental sundhed'. Prisen gives til den arbejdsplads, der har arbejdet bedst med den mentale trivsel.

1. juni

Endnu en kommune indfører rygeforbud i arbejdstiden

Når medarbejdere i Køge Kommune møder på arbejde efter nytår, er det bandlyst at ryge i arbejdstiden.

Det besluttede Køge Kommunes byråd tirsdag. Her var den fremtidige rygepolitik på dagsordenen. Det skriver TV 2 Lorry.

Den nye rygepolitik gælder fra 1. januar 2022.

I forvejen var fire ud af ti af kommunens ansatte omfattet af et rygeforbud i arbejdstiden. Men nu bliver det udvidet til at gælde alle.

22 ud af 34 kommuner i hovedstaden og TV 2 Lorrys sendeområde har nu indført et helt eller delvist rygeforbud på jobbet.

20. maj

Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Lange arbejdsdage: Markant stigning i antallet af dødsfald på verdensplan

En helt ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN's internationale arbejdsorganisation (ILO) slår nu fast, at det kan være dødeligt farligt at arbejde for meget.

Rapporten konkluderer, at lange arbejdsdage i 2016 førte til 745.194 dødsfald på verdensplan som følge af slagtilfælde eller hjertesygdom. Det er således sket en stigning på 29 procent siden 2000. Dødsfaldene er sket, efter at folk har arbejdet mindst 55 timer om ugen.

Det skriver Berlingske.

I en pressemeddelelse siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, at coronapandemien har understreget vigtigheden af at tilrettelægge arbejdet, så det ikke går ud over lønmodtagers helbred.

- Coronapandemien har i høj grad ændret måden, hvorpå mange arbejder, siger han og uddyber:

- Hjemmearbejde er blevet normen i mange erhverv, hvilket ofte udvisker grænserne mellem hjemmetid og arbejde. Samtidig har mange virksomheder haft behov for nedskalere eller lukke afdelinger for at spare penge, og dem, der stadig er ansat, må ofte arbejde længere.

Ifølge den nye rapport har 8,9 procent af verdens befolkning en arbejdsuge på mere end 55 timer.

28. april

Hummelgaard hylder arbejdsmiljørepræsentanter

På dagen for den internationale arbejdsmiljødag sender beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) en hyldest til landets arbejdsmiljørepræsentanter (AMR), som han kalder "hverdagens helte".

På Facebook har ministeren lagt et billede ud af Finn, der er AMR for bagageportørerne i Københavns Lufthavn.

Peter Hummelgaard mener, at arbejdsmiljørepræsentanterne har vist deres værd under coronakrisen.

- Det er også min oplevelse, at de lokale arbejdsmiljørepræsentanter og det stærke lokale samarbejde har været guld værd i forhold til coronakrisen. Lynhurtigt formåede tusindevis af danske virksomheder at omstille sig til den nye virkelighed med afstand, hygiejnekrav og test. Det er bare endnu et bevis på partssamarbejdet, der gør en konkret forskel, skriver Peter Hummelgaard i opslaget.

Internationalt bliver dagen også kaldt for 'International Workers Memorial Day'. Her mindes man lønmodtagere, der er omkommet eller kommet til skade som følge af deres arbejde.

26. april

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Arbejdstilsynet genindfører tre-timers-regel for masker

Med øjeblikkelig virkning har Arbejdstilsynet ophævet dispensationen af tre-timers-reglen ved brug af FFP2- og FFP3-masker.

Det skriver Arbejdstilsynet i et brev til Dansk Sygeplejeråd fredag, oplyser DSR.

De kraftige åndedrætsværn er belastende at bære i længere tid, da den tætsluttende maske kan medføre gener for vejrtrækning og hud. Derfor må de højst bæres tre timer sammenlagt på en arbejdsdag.

Overstiger arbejdets varighed tre timer, er arbejdsgiver forpligtet til at stille filtrerende åndedrætsværn med turboenhed eller luftforsynet åndedrætsværn til rådighed, fremgår det af Arbejdstilsynets vejledning.

I januar 2021 lempede Arbejdstilsynet dog reglerne på anmodning fra Statens Seruminstitut (SSI) og dermed kunne sygeplejersker og andet sundhedspersonale pålægges at bære maskerne i mere end tre timer dagligt. Det skete med henvisning til mangel på kvalificeret personale på hospitalernes corona-afsnit.

Dansk Sygeplejeråd glæder sig over Arbejdstilsynets beslutning om at annullere lempelsen, som de kalder ”en sejr for arbejdsmiljøet”:

- Vi har kritiseret dispensationen fra første dag, den blev indført, og vi har forsøgt at få den midlertidige lempelse ophævet. Jeg er derfor meget glad for, at Arbejdstilsynet har lyttet til vores argumenter om, at man ikke kan byde sygeplejersker at arbejde mere end de tre timer med disse masker, når der ikke længere er det store pres på intensivafdelinger, siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard.

14. april

FOA efterlyser svar: Hvornår bliver frontpersonalet færdigvaccineret?

Der er behov for en plan for færdigvaccinering af frontpersonalet, efter at AstraZeneca er blevet droppet.

Det mener fagforbundet FOA.

- Sundhedsmyndighederne skal svare på, hvad det her betyder for frontpersonalet? Hvad sker der med de medarbejdere, der har fået første stik? Hvad med de mennesker, der står i frontlinjen, men endnu ikke har fået vaccinen? Rigtig mange medarbejdere står lige nu med en masse spørgsmål, som kræver handling og svar, udtaler FOA's formand, Mona Striib, i en pressemeddelelse.

FOA skriver, at siden AstraZeneca blev sat på pause, er vaccinationen af frontpersonalet stort set gået i stå, viser statusrapporter fra Sundhedsstyrelsen.

Siden 15. marts er andelen af færdigvaccinerede på hospitaler kun steget to procentpoint - fra 43 til 45 procent. På plejehjem fra 44 til 45 procent. Og i hjemmeplejen fra 41 til 43 procent.

8. april

Få psykiske arbejdsskader bliver anerkendt

Blot 7 procent af afgjorte psykiske arbejdsskadesager i 2019 blev anerkendt. Det viser Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsrapport fra 2020.

Dermed er psykiske sygdomme igen den erhvervssygdom, der har den laveste anerkendelesprocent. I 2018 og 2017 blev henholdsvis 10 og 6 procent af sagerne anerkendt.

Generelt er det nemmere at få anerkendt en arbejdsulykke end en erhvervssygdom. I 2019 lå anerkendelsesprocenten for ulykker på 69 procent, mens den for erhvervssygdomme lå på 22 procent.

29. marts

Nu skal lærlinges psykiske arbejdsmiljø undersøges

Malerforbundet vil efter påske undersøge malerlærlinges psykiske arbejdsmiljø.

915 lærlinge får nu mulighed for anonymt at svare på, hvordan de trives og hvilke psykiske belastninger, de oplever i deres arbejdsliv og i uddannelsen, skriver Malerforbundet.

- Vi ved desværre, at vores lærlinge nogle steder ikke bliver behandlet ordentligt. Vi kører flere sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi stiller arbejdsgiverne til regnskab, når de ikke lever op til deres ansvar for at sikre et sundt arbejdsmiljø.

- Men vi må og skal også have fokus på forebyggelse. Og for at vi kan sætte rigtigt ind, er vi nødt til at være helt skarpe på, hvor og hvordan problemerne opstår. Det håber jeg, denne undersøgelse kan være med til at kortlægge, siger forbundsformand Tonny Olsen.

Undersøgelsen laves af rådgivervirksomheden Arbejdsmiljøhuset i samspil med Malerforbundet og elevorganisationen MFD Ungdom.

24. marts

Foto: Pressefoto

Nemlig.com-chauffører: Vi udsættes for 'det moderne slaveri'

Arbejdsdage fra tidlig morgen til sen aften syv dage om ugen. Varer, der skal leveres i 5. sals højde, og smerter der dulmes med joints og piller i en ung alder.

Et arbejdsmiljø, der omtales som "det moderne slaveri".

Sådan beskrives de vanvittige arbejdsforhold, en række anonyme chauffører fra Nemlig.com fortæller om i et interview med Politiken. Nemlig.com bringer fødevarer ud til danskerne, der dermed selv slipper for at bevæge sig hen i supermarkedet.

En af chaufførerne, der i artiklen bliver kaldt 'Mohammed', siger:

- Nogle dage er jeg så stresset og udmattet, at jeg ikke tror, at jeg kan klare det (..). Jeg har ondt overalt i kroppen, og jeg kan mærke på mine knogler og muskler, at de er overanstrengte. Jeg er kun 34 år, og det er ikke meningen, at man skal have den slags smerter fra slid i kroppen, når man er så ung.

I en pressemeddelelse skriver Nemlig.com, at de er overraskede over beskrivelserne i Politiken.

- Vi tager afstand fra disse forhold, der er beskrevet i Politiken. Det er forhold som på ingen måde lever op til de værdier, som vores virksomhed er bygget op omkring.

22. marts

Danske Bank giver ansatte stor valgfrihed: Sådan tilrettelægges arbejdet efter corona

Endnu en stor dansk virksomhed melder nu, at hjemmearbejde er kommet for at blive. Denne gang er det Danske Bank, der er klar med en model for, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, når coronakrisen er slut.

Medarbejderne i Danske Bank får efter krisen selv mulighed for at vælge, hvor meget de vil arbejde fra hjemmekontoret. Det skriver Politiken.

- Derfor vil vi helt konkret tilbyde vores medarbejdere selv at tilrettelægge deres arbejdsdage og uger. For nogle vil det betyde to hjemmearbejdsdage om ugen, for andre giver det mening at arbejde hjemme tre dage om ugen, siger HR-direktør i Danske Bank, Karsten Breum.

Banken udbetaler et engangsbeløb på 8.000 kroner til de medarbejdere, der ønsker at arbejde hjemmefra, så de kan indrette hjemmekontoret med kontorstole, borde og den rette belysning.

15. marts

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kollaps på psykiatrisk afdeling: Personaleflugt og højt arbejdspres

Voldsomt arbejdspres, personaleflugt og et arbejdsmiljø, der er yderst presset.

Sådan er situationen for medarbejderne på Psykiatrisk afdeling i Aabenraa. Det skriver Jydske Vestkysten.

Situationen var i december så kritisk, at ledelsen besluttede at lukke et sengafsnit. På det tidspunkt var der 25 ledige stillinger.

- Folk er brændt helt ud og kan ikke mere psykisk. Fagligt gør vi det ikke godt nok, fordi vi har ikke ressourcer til at at hjælpe patienterne, og sikkerheden er der heller ikke mere, siger en ansat til Jydske Vestkysten.

I september sendte tillidsvalgte på afdelingen et bekymringsbrev til ledelsen, hvor de gjorde dem opmærksom på et arbejdsmiljø, der var ved at kollapse på grund af lav bemanding.

10. marts

Trivsels-app vinder frem i virksomheder - seriøst supplement til APV'er

Arbejdet med trivsel, arbejdsglæde og stressforebyggelse på arbejdspladsen bliver mere og mere digitalt. En ny guide fra Velliv Foreningen skal hjælpe arbejdspladserne med at skabe overblik over de mange muligheder.

Det skriver Velliv Foreningen i en pressemeddelelse.

Ifølge Henrik Ankerstjerne Eriksen, konsulent i rådgivningsvirksomheden TeamArbejdsliv, tager flere og flere virksomheder værktøjerne til sig for at kunne arbejde mere professionelt med mental sundhed på arbejdspladsen.

- Vi ser virksomheder bruger de digitale værktøjer til at få et bedre her og nu-indblik i medarbejdernes trivsel som supplement til APV- og trivselsundersøgelser. De traditionelle undersøgelser finder nemlig sted meget sjældnere og giver derfor ikke helt samme mulighed for rettidigt at sætte ind, før en afdeling kan ende i det røde felt i forhold til trivsel, siger han.

Seks online-værktøjer til at måle trivslen er blevet testet af medarbejdere i små- og mellemstore virksomheder. Se resultaterne her.

8. marts

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Professor: Indsats mod social dumping er god forretning for staten

Når de danske skattemyndigheder tjekker udenlandske virksomheders skatteforhold, er konklusionen ofte, at statskassen har store beløb til gode.

Det viser nye tal fra den seneste rapport om den såkaldte fælles myndighedsindsats, hvor politiet, Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet i fællesskab bekæmper social dumping i Danmark.

På fem år har skattemyndighederne skrevet ekstraregninger for godt 1,1 mia. i skat og moms, som udenlandske firmaer og ansatte i Danmark mangler at betale.

Professor Bent Greve fra RUC vurderer dog, at den fælles myndighedsindsats mod social dumping er en "særdeles god forretning for statskassen".

Læs mere i A4 Arbejdsliv her.

Sætter alle sejl til i kampen mod seksuel chikane

Interesseorganisationen Lederne sætter alle sejl til for at uddanne landets ledere til frontløbere i indsatsen mod seksuel chikane.

Mandag lancerer organisationen en stor kampagne, der skal få flere virksomhedsledere til at deltage i nyt gratis digitalt kursus om emnet. En række virksomheder bakker allerede op om kampagnen og opfordrer deres næsten 1.300 ledere til at tage kurset.

Den danske energi- og telekoncern Norlys er en af dem.

- Vi skal i fællesskab have sat en stopper for sexchikane på det danske arbejdsmarked. Det kræver, at vi som virksomheder sikrer, at vores ledere har den nødvendige viden til at sikre en god kultur på arbejdspladsen og de rette værktøjer til at håndtere det på den rigtige måde, hvis der alligevel opstår konkrete sager, siger siger adm. direktør i Norlys, Niels Duedahl, i en pressemeddelelse.

1. marts

Bedre modtagelse af nye kolleger på byggepladsen

En god modtagelse af nye medarbejdere på byggepladsen gavner sig. Det øger trivslen og giver bedre sikkerhed, når der er tid til at sætte nye kolleger ind i arbejdsopgaven.

Derfor har BFA Bygge og Anlæg netop lanceret en ny hjemmeside, hvor man kan finde en tjekliste til, hvordan man bedst tager imod nye ansatte herunder unge og udenlandske medarbejdere.

"En god modtagelse er med til at sikre fastholdelse af nye medarbejdere, og at man som ny kommer hurtigere ind i opgaverne. Når man er med i fællesskabet på arbejdspladsen øger det trivslen og risikoen for ulykker bliver mindre. Færre ulykker betyder færre udgifter til sygedage m.m.", skriver BFA Bygge og anlæg på hjemmesiden.

25. februar

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Indsats mod social dumping ramt af corona-nedlukning

Det ramte kampen mod social dumping hårdt, at regeringen valgte at lukke ned og sende flere myndigheder hjem i foråret. Heriblandt Arbejdstilsynet.

Hver anden af de planlagte aktioner mod svindel med løn og arbejdsvilkår måtte i en periode aflyses – på trods af, at store dele af arbejdsmarkedet, heriblandt 3F’erne, stadig arbejdede videre på fuld kraft, skriver Fagbladet 3F.

Det fremgår af et svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

18. februar

Industrien og bygge- og anlægsbranchen jubler over corona-tendens

Smitten med coronavirus er lavest i de brancher, der ikke har været lukket ned i løbet af pandemien. Det viser en ny opgørelse fra Statens Serum Institut, skriver Politiken.

På både industriarbejdspladser og i bygge- og anlægsbranchen har smitten været lavere end gennemsnittet for alle brancher.

I industrien har 3,1 procent af arbejdsstyrken været smittet med covid-19, mens det for bygge- og anlægsbranchen gælder 3 procent. Gennemsnittet for alle brancher er 4,3 procent af de ansatte.

I Dansk Industri (DI) mener man, at tallene viser, at det kan lade sig gøre at holde virksomheder åbne, uden at smitten eksploderer.

- På arbejdspladserne i industrien er man gået højt op i at foretage afspritning og overholde afstandskrav og i det hele taget opføre sig fornuftigt. Mange steder har man lavet ordninger, hvor man går med de samme kolleger hver dag. Og så har man mange steder testet, testet og testet. Det er et godt redskab, som mange virksomheder har taget i brug, siger medlemsdirektør Anders Søndergaard Larsen fra DI.

15. februar

Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Sager om seksuel chikane ender med tavshed

Når en sag om seksuel chikane på arbejdspladsen skal løses, ender det ofte med en aftale, hvor parterne aftaler at tie sagen ihjel.

De såkaldte tavshedsklausuler er udbredte, fortæller Anette Borchorst, professor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, til DR Nyheder. Klausulerne bliver brugt mere end det retslige system, lyder det.

- Forlig har været rigtig udbredte, og de fleste forlig har tavshedsklausuler. Og det er ofte tidsubegrænsede klausuler. Det har været almindeligt med fortrolighedsklausuler. Vi kender ikke tallet, for de er mørkelagte, siger Anette Borchorst.

Professorens udtalelse kommer, efter at DR kunne fortælle, at en sag og seksuel chikane i toppen af Socialdemokratiet endte med en tavshedsaftale mellem tidligere boligminister Carsten Hansen og partiets tidligere sekretær, Louise Kwang.

9. februar

Ekspert: Bøder ændrer ikke adfærd

Bøder sender politiske signaler, men det vil ikke nødvendigvis ændre adfærden.

Sådan lyder det fra Sille Krukow, der er ekspert i adfærdsændringer, til byggeriets dagblad Licitationen.

Hun tror dermed ikke, at de forhøjede gebyrer og bøder, som virksomheder kan få ved overtrædelser af arbejdsmiljøloven, vil få den store effekt.

- Fra et adfærdsperspektiv, så er bøder mere et politisk signal og ikke nødvendigvis særligt effektivt, siger Sille Krukow til Licitationen.

I 2020 blev virksomheder pålagt at betale et gebyr ved gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Fra 1. september 2021 bliver grundbøden forhøjet, så den stiger med 4.600 kroner.

5. februar

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Håndsrækning til mindre virksomheder - indkalder til webinarer

Små og mellemstore virksomheder får nu en håndsrækning til arbejdsmiljøarbejdet. Politikerne på Christiansborg har aftalt at udmønte en pulje på 105 millioner kroner årligt fra 2021 til 2023, der skal gå til arbejdsmiljørådgivning af virksomheder med op til 50 ansatte.

De mindre virksomheder har svært ved selv at håndtere arbejdsmiljøarbejdet på grund af få ressourcer. Derfor falder udmøntningen af puljen på et tørt sted.

I en ny undersøgelse, Arbejdstilsynet har foretaget, svarer 24 procent af de små virksomheder med op til 10 ansatte, at økonomien spænder ben for lysten til at hyre ekstern hjælp.

Dansk Industri har i forbindelse med udmøntningen af puljen indbudt til webinarer om emnet. Her vil rådgivervirksomheder som Sweco, Joblife A/S og CRECEA A/S fortælle om idéer til mulige arbejdsmiljøprojekter.

Ny lov skal forhindre smitteudbrud blandt udenlandske arbejdere

Sidste år var der flere smitteudbrud med coronavirus blandt udlændinge, der arbejder i Danmark, fordi de var indkvarteret for tæt. Nu har et flertal i Folketinget besluttet, at arbejdsgivere, der stiller en bolig til rådighed for ansatte, skal opfylde en række minimumskrav.

Det handler bl.a. om krav til afstand og rengøring i boligen. Arbejdsgiverne skal udarbejde en plan for indkvartering af ansatte, som skal kunne fremvises, hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Hvis boligforholdene ikke opfylder kravene, vil tilsynet kunne give påbud til arbejdsgiverne.

Den nye lov gælder til og med 30. juni 2021.

Helt nye tal: Hver fjerde har fysiske smerter under hjemmearbejde