Jonna Pedersen og Arne Helgesen. Foto: Pressefoto

Brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne: "Færre ulykker og mindre nedslidning kræver en omlægning af arbejdsmiljøindsatsen"

24. jun 2019
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Færre ulykker og mindre nedslidning i Danmark kræver en omlægning af arbejdsmiljøindsatsen, så den proaktive forebyggelse styrkes markant. Der er brug for en formel uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle og et styrket incitament i samspillet mellem virksomheder, arbejdsmiljørådgivere og parterne via lovgivning og aftaler.

IGEN I ÅR var Folkemødet på Bornholm scene for debatter- og udmeldinger om samt synspunkter på de mange og komplekse udfordringer, som vi står overfor på arbejdsmiljøfeltet. Et af de særlige hjørner, som er interessant, er de sociale mediers og den digitale presses omtale af aktørerne i debatten som ”arbejdsmiljøprofessionelle”.

Der hersker ingen tvivl om, at fagforeningernes og arbejdsgiverforeningernes repræsentanter er topprofessionelle på deres felt, som partsprofessionelle aktører. Deres indsats i samarbejdet om at finde konsensus i indsatsen, er både værdifuldt og nødvendigt, når det fungerer bedst. Samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet og uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen er imidlertid ikke tilstrækkeligt, når formålet er at forbedre arbejdsmiljøet, reducere risiko og udvikle det forebyggende arbejde.

(...) de arbejdsmiljøprofessionelle rummer en stor ressource, som burde prioriteres i langt højere grad end hidtil.
Jonna Pedersen og Arne Helgesen, Brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne

Vi vil minde om, at arbejdsmiljøet i sidste ende handler om vores muligheder for at blive på arbejdsmarkedet og undgå sygdomme og skader, forårsaget af arbejdet. I den anden ende af forebyggelsesarbejdet har vi i dag et behandlingssystem, som gør sit bedste for at rydde op efter den manglende forebyggelse. Behandlingsudgifterne udgør i dag en anseelig del af den indbetalte skat, som kan reduceres ved bedre forebyggelse.

DEN NYE ARBEJDSMILJØAFTALE giver mulighed for at gentænke arbejdsmiljøindsatsen og her er arbejdsmiljørådgivning et vigtigt element. Samspillet mellem aktørerne skal understøttes, men det skal den formelle kompetenceudvikling også. ILO definerer ”arbejdsmiljøprofessionelle” som dem, der i egenskab af deres professionelle rolle, udfører arbejdsmiljøopgaver og sundhedsopgaver, yder arbejdsmiljøfaglig assistance til virksomheder eller er involveret internt i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. En bred vifte af discipliner beskæftiger sig med arbejdsmiljø, da grænsefladen mellem teknologi og sundhed involverer tekniske, medicinske, sociale og juridiske aspekter.

LÆS OGSÅ: Peter Hasle: Arbejdsmiljøgruppen bør gentænkes - den fungerer ikke længere

Arbejdsmiljøprofessionelle omfatter arbejdsmedicinske læger og -sygeplejersker, tilsynsførende myndighedspersoner, arbejdshygiejne og erhvervspsykologer, ergonomiske specialister, rehabiliteringsbehandlere, professionelle, som arbejder med forebyggelse af ulykker og forbedring af arbejdsmiljøet, og arbejdsmiljøforskere.

Vi anslår, at der er mellem 1.500 og 2.000 arbejdsmiljøprofessionelle i Danmark. Vi vil gøre opmærksom på, at de arbejdsmiljøprofessionelle rummer en stor ressource, som burde prioriteres i langt højere grad end hidtil. I grundlaget for ekspertudvalgets anbefalinger ligger der klare indikationer på, at der er behov for faglig funderet støtte og hjælp til virksomhedernes indsats. Og når vi ser på vore nabolande, står de alle med et tilbud til fagligt kompetent støtte til landets arbejdspladser, som er reguleret af lovgivning og aftaler.

I Danmark er den altovervejende del af rådgivningsindsatsen reguleret af markedet. Der er et påtrængende behov for rådgivningsstøtte til især små og mellemstore virksomheder, som DA og FH i enighed anbefalede politikerne. Og da det kan rummes i den indgåede arbejdsmiljøaftale, er der ingen saglig grund til at vente med politiske initiativer på dette felt.

Der er et påtrængende behov for rådgivningsstøtte til især små og mellemstore virksomheder.
Jonna Pedersen og Arne Helgesen, Brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne

LIGESOM VI HAR en række faguddannede og mange specialer i behandlingssystemet, burde der være en tilsvarende uddannelsesindsats, som kvalificerede til at styrke det forebyggende arbejde i landets virksomheder. Det er der ikke fokus på i den danske uddannelsespolitik, i modsætning til vore naboer i Sverige. Den svenske forebyggelsesordning rummer i dag godt 4.000 arbejdsmiljøprofessionelle, fordelt på arbejdsmedicin, det sociale-organisatoriske arbejdsmiljø og ergonomi som de store fagområder.

I Sverige er der i dag en række uddannelsestilbud til kvalificering inden for arbejdsmiljøfeltet, som omfatter både bachelor- og kandidatuddannelser. Desuden er der flere tilbud om masteruddannelser. I Sverige er der er en udfordring med at rekruttere tilstrækkelig ekspertise, især på det arbejdsmedicinske område, som af samme årsag stimuleres. Vi har i dag ingen national uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle, hvilket sætter vilkårene for at levere kompetent rådgivning til fremtidens arbejdspladser under maksimalt pres.

LÆS OGSÅ: Peter Poulsen, forbundssekretær i Dansk Metal: "De seneste to måneder har været det bedste, der er sket for arbejdsmiljøet"

Vi vil som forening af professionelle arbejdsmiljørådgivere opfordre til, at der skabes stærkere incitamenter til at styrke den forebyggende arbejdsmiljøindsats og brug af professionel arbejdsmiljørådgivning. Vi vil også opfordre til, at der etableres uddannelsestilbud af arbejdsmiljøprofessionelle – også i Danmark.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsmiljø her