Stresset_kvinde_arkivfoto___lafur_Steinar_Gestsson_Ritzau_Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Psykologer:
Der er en regning der skal betales, og den er ikke bare økonomisk

5. jul. 2021 23.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DET ER ET VELKENDT FÆNOMEN, at vi mennesker kan presses og presse os selv langt – også langt udover, hvad der er sundt. At være opmærksom herpå kan være særligt nødvendigt, når vores liv rammes af store skift og følelsen af forudsigelighed og kontrol er udfordret.

Normalt ser vi mennesker presse sig langt, når de påtager sig ekstraordinært farlige opgaver, som ved udstationeringer i krigsområder, men også i mere hjemlige situationer, hvor et dårligt arbejdsmiljø eller en ”usikker” organisation påvirker vores trivsel negativt, og hvor vedvarende ophold i miljøet kan være temmelig skadeligt, men vi vedbliver med at knokle disse omstændigheder på trods. Corona-tiden har både indeholdt uforudsigelighed, tab af kontrol og en trussel mod vores helbred, derfor giver det mening at være særligt opmærksom på egen og andres trivsel.

Store skift er belastende, hastighed øger belastningen

Corona-tiden har for mange betydet, at man har måttet anstrenge sig ekstraordinært meget. Der har været store skift og ændringer i vilkårene for vores liv, og de er oftest kommet med kort varsel.

LÆS OGSÅ: Stor corona-undersøgelse overrasker: Sådan påvirkede anden nedlukning trivslen på jobbet

Det at være en del af et samfund med så store forandringer betyder, at vi bruger ekstra ressourcer for at tilpasse os. Samtidigt har vi skullet give afkald på holdsport, sociale aktiviteter, samvær, kulturaktiviteter, kollegialt samvær, arbejds- og familierammer er blevet påvirket m.v. Det vil sige, at de fleste har mistet flere af de strukturer, som vi til dagligt navigerer i og efter.

En af de vigtigste faktorer for psykisk robusthed er gode sociale relationer. Corona-restriktionerne har mindsket vores adgang til betydningsfulde og robusthedsskabende strukturer, som sociale fællesskaber. Især vores fysisk nære relationer har stået for skud og været italesat som farlige for vores samfund og for den enkelte. Det har også betydet, at hvis man har oplevet personlige tab, alvorlig sygdom el. lign i corona-tiden, så har vores adgang til at dele vores sorg og søge social støtte, været betydeligt hæmmet og nogle gange umulig.

Det forsvinder ikke med genåbningen

Mange går måske med en forventning om, at samtidigt med, at samfundet begynder at normalisere sig, så vil vi blive fyldt op med energi og overskud igen. Der vil være en lettelse over, at nu er faren (delvist) drevet over, og vi kan vende tilbage til det vi plejede.

Således vil det være for nogle, men det, vi også kommer til at se, er, at den forventede tilbagevenden til ”normalen” er endnu et skift vi skal tilpasse os, og det kræver yderligere anstrengelser.

LÆS OGSÅ: Opsigtsvækkende afgørelser i sager om psykisk arbejdsmiljø

Der vil også for mange vente et arbejdsmæssigt efterslæb, som skal indhentes og de nye digitale arbejdsgange skal integreres i den nye almindelige arbejdsdag. Trygheden i verden, som vi måske også gik og havde en forventning om ville genfinde sig, kan vise sig svær at genetablere, idet virkeligheden nu indeholder en pandemi-risiko, som vi ikke tidligere har gået og frygtet. Med det seneste års tids erfaringer er risikoen for pandemier og dermed store omvæltninger i vores liv blevet en konkret mulighed i fremtiden.

At vores verden i det forgangne år har været usikker, og at vores fremtid opleves mindre sikker end før corona, kræver, at vores psyke omstiller sig, og at vi integrerer vores nye erfaringer. Det skal helst ske på en måde, så vi ikke bruger unødvendig energi på at håndtere uvisheden.

Professor Lisa Barrett Feldman er neuroforsker (se bl.a.: Seven and a Half Lessons About the Brain, 2020 ), og fortæller, hvordan vores hjerne hele tiden prøver at foregribe fremtiden, så vores ressourcer i kroppen er klar på det, der måtte komme. Når vi står i situationer med stor uvished, så kommer hjernen på overarbejde med at forsøge at forudse næste skridt. Personer, der evner at have tillid til, at de kan overkomme fremtidens uforudsigelige benspænd, har mere energi, og er derfor bedre rustet til at takle skift, trusler eller tab af kontrol (Seligman, M. E. P. (1990). Learned Optimism).

Truslen sætter sig

Truslerne ændrer vores samfund, vores tænkning og orientering i verden. På den måde bliver Danmark ikke, som det var før marts 2020, og der vil komme nye omstillingskrav i halen på alle de krav, vi i forvejen har skullet håndtere. Det kan vise sig overvældende for mange.

Derfor risikerer vi, at der efter sommerferien og henover efteråret kommer en betydelig stigning i antallet af stress-sygemeldinger og i angst og depression blandt folk uden tidligere lidelser.

Ligeledes vil vi se senfølger i det mentale helbred hos personer med kroniske lidelser eller med behov for genoptræning, rehabilitering og også hos dem, hvor operationer og behandlinger er blevet udskudt.
Storbritanniens sundhedsmyndigheder forudser på baggrund af en række videnskabelige studier (se her og her), at op imod en femtedel af befolkningen får mentale helbredsproblemer som følge af corona-krisen.

Det er alvorlige tal, og derfor må vi gøre hvad vi kan for, at noget lignende ikke sker i Danmark.

4 gode råd til hvad du selv kan gøre

1. Tænk på det som trafik

En måde, man også kan anskue det på, er, at trafikken kan være farlig, og uanset hvilke forholdsregler man tager sig, så kan det gå galt, hvis man er uheldig. Det store flertal begiver sig ikke ud i trafikken med hjertet i halsen, men vi tager fornuftige forholdsregler, såsom at vi ser os for, overholder færdselsloven og prøver at tilpasse os de trafikale omstændigheder.

Vores adfærd skal ikke styres af, at vi er bange eller bekymrede, da det tærer på vores mentale ressourcer. I stedet bør det tage afsæt i, at det ganske enkelt er fornuftigt og hensigtsmæssigt.

2. Vær optimist

Som beskrevet har uvished det med at sætte vores hjerne på overarbejde og forberede os på de negative ting, som kan ske. Øv dig derfor på at flytte fokus hen på de gode ting, der vil ske eller kan ske i den kommende tid.

3. Genetabler dine sociale relationer

Gode sociale relationer kan hjælpe os med at få øje på de gode ting, og bære de dårlige. Vi kan måske have følt os oversete i den forgangne tid, men giv dine venner muligheden for at finde dig igen, og vær selv åben for de henvendelser der kommer til dig.

4. Genvind kontrollen

I den kommende tid kan du med fordel overveje, hvilke ting som du kan påvirke, og hvilke du ikke kan. Brug din energi på de ting, som du kan påvirke, og vær tålmodig og håbefuld med resten.

Brug for et beredskab

Vores opfordring til folk på ledende poster i samfundet, læger og folk indenfor det mentale sundhedsområde er, at vi allerede nu skal være klar med nogle indsatser, som imødekommer denne stigning i antallet af folk med belastningsreaktioner. Samtidigt bør arbejdsgiverne i sundhedssektoren også tage højde for den belastning, som deres eget personale har været underlagt i det forgangne år, og derfor se på, hvordan man sikrer, at hjælperne ikke er for ramte selv til at kunne hjælpe andre.

LÆS OGSÅ: 23 vidneudsagn fra anden nedlukning: 'Jeg er sgu snart slidt op'

Vi bør også nu gøre meget mere ud af, at have det mentale parameter med i beslutningerne omkring corona-håndteringen og den måde, som situationen italesættes. Det store frygt-fokus er ikke et, man bare kan slukke og tænde for på kommando.

Vi opfordrer kraftigt regeringen og medierne til at gøre sig særligt umage med at kommunikere på måder, der appellerer til noget andet end frygt og bekymring.

Hvis du er nedtrykt

Er du træt, nedtrykt eller lignende, så overvej, hvilke ting du kan gøre, som kan give dig mere overskud. Vent ikke alene på, at situationen bliver bedre, eller at det ”går over”.

Som et bidrag til det forebyggende arbejde har en række psykologer med forskellige specialer, for nylig taget initiativ til en Facebook-gruppe, der hedder ”Spørg en psykolog om coronavirus”. Her kan alle søge råd, og har man spørgsmål til egen eller andres trivsel, så er man velkommen til at stille spørgsmål derinde.

Du kan også henvende dig til lægen og høre hvilke muligheder, der er for hjælp i din kommune. Du kan se mere om relevante indsatser hvis du føler dig stresset her.

Hvis du vil vide mere anbefaler skribenterne: 

Covid-19 and the nation's mental health: October 2020

Trajectories of depression and anxiety during enforced isolation due to COVID-19

Om skribenterne

Joël Boukris, selvstændig psykolog med speciale i krisepsykologi og krisehåndtering

Yun Ladegaard, ph.d. forsker på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og leder af Erhverv i Fonden Mental Sundhed.