Sk__rmbillede_2020-02-28_kl._19.05.37
- Jeg har haft samtaler med alle medarbejdere, og der er blevet drukket en del kopper kaffe, siger NFA-direktør Steffen Bohni. Foto: Joachim Rode

Ny NFA-direktør: Jeg vil styre arbejdsmiljøforskning i en ny og spændende retning

31. dec 2020, 13:00
Den 47-årige Steffen Bohni er klar til at lede Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i en ny retning. Den første store opgave bliver at udmønte en ny national forskningsstrategi sammen med andre forskningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter.

Kære læser

Denne artikel blev oprindeligt bragt 2. marts 2020. Omkring nytår genpublicerer vi historier, som vores læsere har været særlig interesserede i i årets løb. Artiklen er åbnet uden betingelse om abonnement.

Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Godt nytår!

I godt fem måneder har han stået i spidsen for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Landets førende forskningsenhed om arbejdsmiljø, der de senere år har været mere kendt for dårlige mediesager end for forskning i topklasse.  

Nu tegner 47-årige Steffen Bohni butikken. Og som direktør for NFA er der masser af opgaver at tage fat på.

LÆS OGSÅ: 10 skarpe til Steffen Bohni: Chrom 6-sagen har påvirket hele organisationen

A4 Arbejdsmiljø møder ham på hans kontor på Lersø Parkallé i København.

Iført et mørkeblåt jakkesæt, hvidternet skjorte og blanke sko ligner han det, han er. En direktør, der er i gang med at lede en organisation mod nye horisonter.

Steffen Bohni står parat til at tale med os om forskningscentrets fremtid og den nye virkelighed, der venter centret som følge af sidste års arbejdsmiljøforlig. En af hans vigtigste opgaver er at udforme en ny national strategi for arbejdsmiljøforskning i samarbejde med andre forskningsmiljøer og arbejdsmarkedets parter.

Står i et vadested

Det indledende arbejde med strategien er færdigt, og selvom NFA er klar til at gå i gang med at implementere strategien, har man endnu ikke fået grønt lys af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der er ved at sætte sidste punktum for en national forskningsstrategi.

- Vi står lidt i et vadested. I NFA går vi og venter på den, for vi kan først for alvor komme i gang med vores egen strategi, når vi kender den nationale forskningsstrategi. Hvis den bliver skudt til slutningen af 2020, går vi hele året og venter på en ubekendt faktor, forklarer Steffen Bohni.

Den nye nationale strategi er vigtig, fordi den vil definere arbejdsmiljøforskningen og NFA’s arbejde i mange år fremover.

LÆS OGSÅ: Direktørens plan: 5 tiltag skal sikre Arbejdstilsynets succes i fremtiden

Peter Hummelgaard skal blandt andet beslutte, om de nationale og brancherettede arbejdsmiljømål skal fastsættes først, eller om forskningsstrategien skal udmøntes, inden arbejdsmiljømålene er klar.

Steffen Bohni er ikke i tvivl om, hvad han foretrækker.

- Teknisk set kan man godt forestille sig den nationale forskningsstrategi understøtte de nationale mål, men det handler også om, hvor ofte man fra politisk side vil revidere de nationale mål. Hvis politikerne forbeholder sig retten til at flytte den politiske overligger ofte, er det ikke logisk at kæde nationale mål og forskningsstrategi sammen.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg snævert set fra NFA’s perspektiv helst så, at man lavede den nationale forskningsstrategi nu, uafhængigt af målene, siger han.

Nysgerrige kolleger

Som tidligere børne- og kulturdirektør og senere fungerende social- og sundhedsdirektør i Gribskov Kommune og før det vicedirektør i Socialstyrelsen har Steffen Bohni stor erfaring med ledelse.

Den 1. oktober 2019 blev han den permanente erstatning for den tidligere NFA-direktør, Inger Schaumburg, der i 2018 gik af i kølvandet på den stormombruste chrom-6 sag, som havde stor mediebevågenhed. Her blev forskningscentret kritiseret for at have tilbageholdt viden om det kræftfremkaldende stof chrom-6, hvis grænseværdi blev vurderet til at være alt for høj.

Grænseværdien angiver den mængde af et farligt stof, som lønmodtagere maksimalt må udsættes for på en arbejdsplads.

Jeg har oplevet at blive taget rigtig godt imod af medarbejderne med stor nysgerrighed på, hvem jeg er, og hvor vi skal hen nu. Jeg har haft samtaler med alle medarbejdere, og der er blevet drukket en del kopper kaffe
Steffen Bohni, direktør, NFA

Efterdønningerne fra sagen sidder fortsat i NFA, men for Steffen Bohni er det vigtigt at kigge fremad. Han har drukket meget kaffe de seneste måneder, fortæller han.

- Jeg har oplevet at blive taget rigtig godt imod af medarbejderne med stor nysgerrighed på, hvem jeg er, og hvor vi skal hen nu. Jeg har haft samtaler med alle medarbejdere, og der er blevet drukket en del kopper kaffe.

- De forventer, at jeg kan bidrage med at styre NFA i en ny og spændende retning. Det er et lederskab, jeg gerne vil tage på mig, siger Steffen Bohni.

Fyringer i god ro og orden

Forskningscentret har fra årsskiftet fået nye arbejdsopgaver. Som en afledt konsekvens af arbejdsmiljøforliget er den brede arbejdsmiljøformidling til arbejdspladserne blevet flyttet fra NFA og over i Arbejdstilsynets regi.

Det har blandt andet betydet, at man har nedlagt Videncenter for Arbejdsmiljø (VfA), som hørte under NFA. Videncentret havde til opgave at formidle arbejdsmiljøviden til arbejdspladserne, så den viden kan anvendes i praksis.

LÆS OGSÅ: Lukning af videncenter: 'Man hælder viden ud med badevandet'

Nedlæggelsen har betydet, at en stribe medarbejdere er blevet fyret, mens andre er blevet flyttet over i Arbejdstilsynet.

- Vi har sagt farvel til nogle medarbejdere, og det blev eksekveret før, jeg tiltrådte. De sidste medarbejdere forlod os ultimo december. Der har været et par måneder, hvor jeg har haft mulighed for at hilse på dem og sige ordentlig farvel, siger Steffen Bohni og slår fast:

- Jeg har oplevet, at det er foregået i god ro og orden.

Din bestyrelsesformand i NFA, Stina Vrang Elias, sagde i et interview med A4 Arbejdsmiljø i sommer, at nedlæggelsen af videncentret efterlader et hul af tabt viden. Er du enig med hende i det?

- Vi har de ressourcer, vi har. Den del af VfA’s formidling, der gik på at formidle love og regler ud til arbejdspladserne, er en opgave, der nu er overdraget til Arbejdstilsynet. Det, jeg har set af Arbejdstilsynets kommunikationsstrategi, ser spændende ud, forklarer NFA-direktøren.


Steffen Bohni forklarer. Foto: Joachim Rode

Bedre til at kommunikere

Nu kan forskningscentret i stedet koncentrere sig om den store opgave, der ligger i at få forskningsresultater kommunikeret ud til konsulenter, arbejdsmedicinere og andre arbejdsmiljøprofessionelle.

Det er nemlig de professionelle aktører, der skal sørge for, at arbejdsmiljøindsatsen understøttes af den nyeste viden. For NFA handler det om være skarpe på at kommunikere viden ud, så dem, der skal anvende det, forstår det.

Vi har en stor opgave foran os med at oversætte den videnskabelige viden til nogle processer og produkter, der gør, at det rent faktisk er omsætteligt ude på arbejdspladserne eller for beslutningstagere
Steffen Bohni, direktør, NFA

Det kan NFA og forskningsmiljøer i særdeleshed blive bedre til, mener Steffen Bohni.

- Hvis man kigger på den tendens, der har været i forskningsverdenen de sidste 20 år, er det, at forskning meget handler om at skrive videnskabelige tidsskrifter på engelsk, som man skal være en del af klanen for at forstå, hvad handler om. Artiklerne kan være svære at forstå for en arbejdsmiljøprofessionel, der måske ikke har den nødvendige videnskabelige baggrund, og i særdeleshed for en arbejdsleder eller arbejdstager ude på en arbejdsplads.

- Vi har en stor opgave foran os med at oversætte den videnskabelige viden til nogle processer og produkter, der er omsættelige ude på arbejdspladserne eller for beslutningstagere, forklarer Steffen Bohni.

Til det formål har NFA oprettet et webpanel for arbejdsmiljøprofessionelle. Panelet, der gik i luften den 22. januar, skal styrke dialogen mellem forskningscentret og praktikere, der kan byde ind med erfaringer fra arbejdsmiljøindsatsen ude på arbejdspladserne. Samtidig kan de komme med input og ideer til nye forskningsprojekter.

Ifølge Steffen Bohni er webpanelet kommet godt fra start, og knap 300 personer har allerede tilmeldt sig.

- Det vil være en succes, når vi kan se, at de input, vi får fra paneldeltagerne, er med til at forme nye forskningsspørgsmål og nye forskningsprocesser.

- Det kan være, at vi finder ud af, at den måde, hvor vi bedst rammer en bestemt målgruppe, er ved at lave podcasts eller webinar, hvor en forsker holder oplæg i en live streaming, og hvor målgruppen kan stille spørgsmål til vedkommende, siger han.

Ikke kun helbredsmæssige hensyn

Et andet væsentligt nybrud i arbejdsmiljøforliget er, at der skal forskes endnu mere i kemisk arbejdsmiljø. Frem til 2022 skal der omprioriteres 10 millioner kroner årligt fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til forskning i kemisk arbejdsmiljø.

Steffen Bohni og NFA har i den forbindelse udformet et nyt forskningsprogram, som allerede er godkendt af beskæftigelsesministeren. Forud for det arbejde har NFA-direktøren talt med arbejdsmarkedets parter og forskellige forskningsenheder på det kemiske område for at finde ud af, hvordan indsatsen skal prioriteres.

- Vi har kigget på de farligste og mest udbredte stoffer, som man bør kigge på for at finde ud af, hvem der bliver eksponeret for dem, og hvordan man bedst forebygger eksponeringen, forklarer Steffen Bohni.

Sammen med Arbejdstilsynet udgør NFA  en taskforce, der skal efterse grænseværdierne for en række farlige stoffer på arbejdsmarkedet.

Hvis du sætter en grænseværdi så lavt, at man reelt ikke kan producere længere, kommer det til at påvirke arbejdspladser. Det tager vi også højde for, når vi vurderer og efterser grænseværdierne
Steffen Bohni, direktør, NFA

I begyndelsen af februar blev det besluttet, at grænseværdien for stoffet chrom 6 skal sænkes til en femtedel af den nuværende grænseværdi. Dermed får Danmark en af de strammeste chrom 6-grænseværdier i EU.

Når man fastsætter grænseværdier, er der udover det helbredsmæssige aspekt mange andre forhold at tage hensyn til, fortæller Steffen Bohni.

- Der kan være samfundsøkonomiske hensyn. Hvis du sætter en grænseværdi så lavt, at man reelt ikke kan producere længere, kommer det til at påvirke arbejdspladser. Det tager beslutningstagerne højde for, når de fastsætter grænseværdierne, siger han.

Midlertidig forvalter

Når Steffen Bohni en dag er færdig som direktør i NFA og skal videre til et nyt job, vil han gerne måles på, hvordan forskningscentret har sat sit præg på samfundet.

- Som direktør er jeg en midlertidig forvalter af en rolle. Det handler om at efterlade NFA som en stærkere organisation, end den var, da jeg overtog den. Det er selvfølgelig det, jeg skal levere på.

- For mig er det vigtigste ikke bare, hvordan den videnskabelige kvalitet er på det, vi leverer, men også den samfundsmæssige impact. Det vil sige, i hvilket omfang bliver den viden, vi producerer, rent faktisk brugt ude på danske arbejdspladser og indgår i det politiske videngrundlag, siger han.

Steffen Bohni                                         

47 år
Har siden 1. oktober 2019 været direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Tidligere stillinger:
Partner i PricewaterhouseCoopers
Direktør for Børn og Unge og senere fungerende direktør for Social og Sundhed i Gribskov Kommune
Vicedirektør i Socialstyrelsen
Direktør i Rambøll Management Consulting

Uddannelse:

Cand.mag. i socialantropologi fra Aarhus Universitet 1997. Ph.d. i 2001.

Forfatter til følgende bøger om ledelse:
'Performance Management and Evaluation', (2013)
'Success in Evaluation', (2015