Storebæltsulykken: Flere medarbejdere har forladt jobbet med psy
Et IC4-tog, der var på vej fra Jylland mod København, kolliderede den 2. januar 2019 med et godstog. Otte personer omkom. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Storebæltsulykken: Flere medarbejdere har forladt jobbet med psykiske skader

28. okt, 22:00
Der blev anmeldt 14 arbejdsskadesager i forbindelse med togulykken på Storebælt, der i januar kostede 8 mennesker livet. Flere medarbejdere hos DSB og DB Cargo har fratrådt deres stillinger på grund af psykiske belastninger og chok som følge af ulykken.

Der er snart gået ti måneder siden Storebæltsulykken, som var den største togulykke i Danmark i 30 år.

Klokken 7.30 den 2. januar kolliderede et IC4-tog med en sættevogn, der havde revet sig løs fra et passerende godstog fra DB Cargo på Storebæltsbroen. Otte personer omkom i forbindelse med ulykken, mens endnu flere fik ar på krop og sjæl.

Nu viser en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, at der har været anmeldt 14 arbejdsskader i forbindelse med ulykken. Desuden er ét af de otte dødsfald anmeldt som arbejdsrelateret. 

Flere medarbejdere hos DSB og DB Cargo har været så hårdt ramt af den traumatiske oplevelse, at de har været ude af stand til at vende tilbage til jobbet igen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsmiljø her

I DSB har ulykken haft konsekvenser for en håndfuld medarbejdere. Her er der blevet oprettet fem arbejdsskader i forbindelse med togulykken, der alle handler om psykisk overbelastning og psykisk chok.

Fire af de implicerede medarbejdere er vendt tilbage i job. Det drejer sig om lokomotivføreren, der kørte ulykkestoget, samt tre andre DSB-ansatte, hvor to af dem var om bord på IC4-toget.

Kunne ikke slippe tankerne

Værre er det gået en anden lokomotivfører hos DSB, der cirka 12 timer efter ulykken fjernede det ødelagte IC4-tog, mens der fortsat lå døde personer i toget. Lokomotivføreren var på vej med et andet tog fra Nyborg, da han af en ekstern indsatsleder på ulykkesstedet blev bedt om at trække det beskadigede tog væk fra vestbroen.

Lokomotivføreren blev så mærket af at have flyttet ulykkestoget, at han i dagene efter ikke kunne slippe tankerne om, hvad der havde været af blod, ødelagt inventar og amputerede legemsdele i toget. Lokomotivføreren fik psykologhjælp til at bearbejde oplevelsen, og han fortsatte med at arbejde i dagene efter.

Den beslutning fik dog vidtrækkende konsekvenser.

Den 5. januar – tre dage efter ulykken – kom lokomotivføreren ud for en anden hændelse - denne gang på Svendborgbanen - hvor nogle unge mennesker blokerede togdørene. Oplevelsen fra Storebæltsbroen, og det, han havde været udsat for få dage tidligere, fik ham til at bryde sammen. Lokomotivføreren fik efterfølgende en krisesnak med sin nærmeste leder, hvorefter han meldte sig syg.

Svigt i kommunikationen mellem DSB og ekstern indsatsleder

Ifølge dokumenter fra Arbejdstilsynet, som A4 Arbejdsmiljø har fået indsigt i, burde sygemeldingen aldrig være sket.

Det var nemlig slet ikke meningen, at den pågældende lokomotivfører skulle fjerne toget fra Storebæltsbroen. Ifølge dokumenterne havde DSB sat to af lokomotivførerens kolleger fra Sjælland til at fjerne toget, men den oplysning var ikke tilgået den eksterne indsatsleder, der bad lokomotivføreren flytte ulykkestoget.

Jeg er altid ærgerlig over, at nogle af mine medarbejdere får nogle psykiske ar, og vi gør alt, hvad vi kan for at undgå sådanne ting.
Rolf Møller Pedersen, underdirektør i DSB og chef for DSB Togdrift

En fejl i kommunikationen mellem DSB og den eksterne indsatsleder førte altså til, at en lokomotivfører blev udsat for psykisk overbelastning og måtte sygemelde sig.

Det fremgår ikke af Arbejdstilsynets dokumenter, om den eksterne indsatsleder var fra politiet, beredskabet eller en helt tredje myndighed. A4 Arbejdsmiljø har kontaktet Fyns Politi, men de er ikke vendt tilbage.


Det beskadigede IC4-tog blev kørt væk af en lokomotivfører, der aldrig skulle have kørt det væk. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I DSB er man ærgerlig over forløbet. En tragisk ulykke som Storebæltsulykken giver altid anledning til at undersøge, om man kunne have gjort noget anderledes i forbindelse med krisearbejdet under ulykken. Det fortæller Rolf Møller Pedersen, underdirektør i DSB og chef for DSB Togdrift.

- En sådan ulykke gør stort indtryk på alle. Det er jo bare med til at øge fokus endnu mere på, at de procedurer, vi har, skal holdes. Det er et kæmpe udråbstegn til alle om, at man skal tage sikkerheden alvorligt. Det ved jeg også, at de gør, og der er heller ikke nogen i DSB, der har begået nogen sikkerhedsmæssige svigt i forbindelse med ulykken, siger han og understreger:

- Jeg er altid ærgerlig over, at nogle af mine medarbejdere får nogle psykiske ar, og vi gør alt, hvad vi kan for at undgå sådanne ting.

Frikendt efter ulykkesundersøgelse

Arbejdstilsynet har lavet en ulykkesundersøgelse på baggrund af hændelsen med lokomotivføreren, der fjernede ulykkestoget. Den gav ikke anledning til kritik fra Arbejdstilsynets side.

Der er to ud af de fire, der var mærket af ulykken, der ikke længere er ansat hos os. Begge er fratrådt efter gensidig aftale, og den ene var et resultat af, at han følte, at han var for følelsesmæssig påvirket af ulykken
Jan Wildau, kommunikationschef, DB Cargo

Lokomotivføreren viste ikke tegn på at være psykisk påvirket inden episoden på Svendborgbanen, og derfor mener Rolf Møller Pedersen ikke, at DSB kunne have gjort noget anderledes i forhold til den pågældende medarbejder.

- Hvis folk melder ind, at de har haft en ubehagelig oplevelse, så reagerer vi prompte. Men vi har ikke fået nogen meldinger om det i det pågældende tilfælde. Det får vi først i forbindelse med, at der er nogle unge mennesker, der laver larm i et tog på Svendborgbanen nogle dage efter. Det var det, der var den udløsende faktor (for lokomotivførerens arbejdsskade, red.), siger Rolf Møller Pedersen.

Ifølge A4 Arbejdsmiljøs oplysninger er lokomotivføreren fratrådt sin stilling i DSB, fordi han fortsat er mærket af episoden.

- Jeg kommenterer ikke på personalesager på den måde, men jeg kan sige, at alt er foregået i god ro og orden og i en indforståelse mellem de implicerede medarbejdere og de faglige organisationer. Så alt er sket i fred og fordragelighed, siger Rolf Møller Pedersen.

Fratrådt efter chok

I DB Cargo har fire medarbejdere været sygemeldt med psykisk overbelastning og psykisk chok som følge af ulykken. Føreren af godstoget og en anden DB Cargo-medarbejder, der tilfældigt var passager i IC4-toget, har efter kortere eller længere sygefravær genoptaget arbejdet i det tyske jernbaneselskab.


En sættevogn på godstoget rev sig løs og kolliderede med DSB-toget. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

To andre DB Cargo-medarbejdere, der arbejder med at klargøre godstog, har af forskellige årsager fratrådt deres stillinger. Det fortæller Jan Wildau, kommunikationschef i DB Cargo Scandinavia, til A4 Arbejdsmiljø.

- Der er to ud af de fire, der var mærket af ulykken, der ikke længere er ansat hos os. Begge er fratrådt efter gensidig aftale, og den ene var et resultat af, at han følte, at han var for følelsesmæssigt påvirket af ulykken, fortæller Jan Wildau.

Den anden fratrædelse drejer sig om en 47-årig tillidsmand, der tidligere i oktober blev idømt 20 dages betinget fængsel for at have slettet et navn og en dato fra et dokument, som DB Cargos ledelse havde bedt om at få udleveret umiddelbart efter ulykken.

Lokofører blev kigget over skuldrene

Hos både DSB og DB Cargo sætter Storebæltsulykken fortsat sine spor hos medarbejderne. Der udvises skånehensyn til medarbejdere, der har været impliceret i ulykken, og psykologhjælp bliver fortsat givet til ansatte, der måtte have brug for det.

Eksempelvis har lokomotivføreren, der kørte IC4-toget i januar, haft kolleger med i førerhuset i det første stykke tid efter at være vendt tilbage i arbejdet. Han var sygemeldt mellem 14 dage og en måned.

- Han har haft et introduktionsforløb, hvor han har kørt med en kørelærer og en leder for at komme stille og roligt ind i rutinen igen, siger Rolf Møller Pedersen og slår fast:

- Vi tager alle de hensyn over for medarbejderne, der skal tages. Hvis en medarbejder ikke har kunnet køre et halvt år efter en tragisk hændelse, så har vi respekteret det fuldt ud.

Hos DB Cargo vil Jan Wildau ikke kommentere, hvad virksomheden konkret har foretaget sig af skånehensyn i forhold til hver enkelt medarbejder. Det er desuden meget individuelt, hvad man har brug for, lyder det fra kommunikationschefen.

- Tilrettelæggelsen af en proces om at komme tilbage i arbejdet efter en alvorlig oplevelse er i høj grad individuel. Den tilrettelægges i samarbejde mellem medarbejder og nærmeste leder med støtte fra de funktioner i hovedkontoret, som har forstand på det her. Herunder HR, siger Jan Wildau.

Psykiater: Symptomer optræder en måned efter

Ifølge psykiater Cæcilie Buhmann, der er en af Danmarks førende eksperter i traume og PTSD (posttraumatisk stresslidelse), er det meget forskelligt, hvor længe man har behov for professionel hjælp efter en tragisk ulykke.

- Når man oplever noget traumatisk, kan PTSD-diagnosen først stilles efter en måned, men symptomerne kan godt opstå før. Jo før, man sætter ind over for symptomerne, desto bedre. Derfor kan det forebygge alvorlige psykiske reaktioner, hvis man får talt om hændelsen med kolleger og eventuelt professionelle hurtigt efter, forklarer Cæcilie Buhmann.

Havarikommissionen skal undersøge Storebæltsulykken. Den foreløbige rapport, der udkom den 14. marts, konkluderede, at en kombination af kraftig vind og en utilstrækkelig låsemekanisme på godstoget var skyld i ulykken.

Først når den endelige rapport fra Havarikommissionen ligger klar, vil der kunne placeres et ansvar i forhold til arbejdsskaderne.

Et arbejdsrelateret dødsfald og 14 arbejdsskader

Arbejdstilsynet har modtaget 15 anmeldelser i forbindelse med Storebæltsulykken, som kostede 8 mennesker livet den 2. januar 2019.

Et af dødsfaldene er anmeldt som arbejdsrelateret, og de 14 andre anmeldelser handler om psykiske eller fysiske arbejdsskader.
I 11 ud af de 14 anmeldelser handler det om psykisk overbelastning eller psykisk chok som konsekvens af traumatiske oplevelser.

Dødsfald:

Kvinde på vej på arbejde

  • En kvinde sidder i det forreste togsæt, og hun omkommer efter at være blevet ramt af materialer fra det modkørende godstog fra DB Cargo. Hun plejer normalt ikke at tage toget på arbejde, men den 2. januar 2019 gør hun en undtagelse. Kvinden arbejdede med engros.

Arbejdsskader:

Fem DSB-ansatte

  • Alle fem kommer til skade i ulykken og får anmeldt hændelsen som en arbejdsskade.
  • Tre af dem er om bord på IC4-toget, der kolliderer med godstoget.
  • Alle anmeldelser handler om psykisk overbelastning og psykisk chok.

Fire DB Cargo-ansatte

  • En af de skadelidte kørte godstoget, to af de skadelidte stod for klargøring af godstog, mens den fjerde skadelidte var passager med DSB-toget.
  • Alle anmeldelser handler om psykisk overbelastning og psykisk chok.

To medarbejdere fra politiet eller beredskabet

  • Den ene skadelidte er politibetjent og eskorterede ambulancer, tilskadekomne, redningspersonale og andre på sin motorcykel. Til Arbejdstilsynet har han udtalt:  ”Jeg følte rastløshed, ubehag, søvnbesvær og utryghed i dagene efter”.
  • Den anden skadelidte sad i det forulykkede IC4-tog.
  • Begge anmeldelser handler om psykisk overbelastning og psykisk chok.

Tre kontoransatte

  • De tre skadelidte var alle passagerer i ulykkestoget.
  • Den ene pådrog sige svære fysiske skader med brud og sårskader, hvor en operation var nødvendig.
  • Den anden brækkede hånden og fik sårskader i ansigtet, mens den tredje sad i forreste vogn, hvor der var omkomne. Den tredje skadelidte fik både fysiske og psykiske skader og udøvede førstehjælp til andre skadede på stedet.
Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 5193 2132

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsmiljø er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...