Unge i platformsøkonomien: Madbudet Viktor oplever frihed, men o
Genrefoto. Foto: Jørgen Jessen/NF/Ritzau Scanpix

Unge i platformsøkonomien: Madbudet Viktor oplever frihed, men også tabt kontrol over sit arbejdsliv

4. nov, 21:10
Digitale arbejdsplatforme skaber frihed, fortæller unge i et aktuelt forskningsprojekt. Men deres ansættelser har også en bagside, mener sociolog. Forskere vurderer, at der er behov for at kortlægge, hvordan eksisterende arbejdsmiljøstandarder og lovgivning i fremtiden kan integreres i de digitale arbejdsplatforme.

DER VAR KLIMAMARCH i København. Imod den marcherende folkemængde kørte et blåt cykelbud med en stor madudbringningskasse på ryggen. Han skulle levere mad et sted på den anden side af marchen, men han kunne ikke komme igennem folkemængden og råbte frustreret, at han havde et arbejde, der skulle gøres. Han kiggede opgivende på sin telefon, hvor en app viste ham ruten til den kunde, der ventede på maden. Klimamarchen betød, at han ikke kunne holde sin tidsplan.

LÆS OGSÅ: Banebrydende overenskomst: Ordnede forhold på vej til madbude

Dermed ville hans timeløn falde. I bogen ’Humans as a service’ beskriver Jeremias Prassl, hvordan tidspresset for nogle udbringningsbude kan være så højt, at det er umuligt at udføre arbejdet uden at bryde trafikreglerne. Dette cykelbud brød ingen trafikregler, men presset på tid var han.

Frihed og fleksibilitet

I et aktuelt forskningsprojekt har vi blandt andet interviewet unge, der får opgaver via digitale arbejdsplatforme. Mange fremhæver friheden og fleksibiliteten i arbejdet som motiverende. De fortæller om en følelse af frihed ved selv at kunne bestemme, hvornår og hvor længe de skal arbejde. Men kritikere af nye arbejdsformer peger samtidig på, at friheden er begrænset. Platformsejerne bestemmer fuldt og helt over de vilkår, som arbejdet udføres under. Den britiske sociolog og debattør Guy Standing argumenterer for, at ‘taskers’, som han kalder disse arbejdstagere, er underlagt nye former for kontrol, styring og disciplinering. Det gælder fx, når et cykelbud bliver dirigeret igennem byen af en app, og platformens algoritmer afgør, hvilke bestillinger buddet får adgang til, og hvilke ruter buddet kører.

“Appen bestemmer, hvor jeg kører”

Cykelbud: ”Det er den [appen] der styrer hvor vi skal cykle hen, og hvad for nogle ordrer jeg skal tage. Man kan sige, at det giver god mening at den vælger det sted hvor jeg er tættest på, fordi så er det mest effektivt for [firmaet]. Men jeg har spekuleret lidt i, om den nogle gange vælger et sted, hvor den kan se, at det vil tage længere tid at cykle hen, for så sparer de penge på mig. Selvom jeg står ved et de madsteder som er populære, og som der kommer ordrer til hele tiden, så lige pludseligt så står der, at det er et helt andet sted jeg skal køre hen. Men det er det der med, at man ikke ved noget om det”.

Hvis Viktor bringer tre måltider ud på en time, vil hans løn stige fra 110 kr. til 120 kr., så han er meget motiveret for at cykle hurtigt. Måske er platformens algoritme simpelthen designet sådan, at ruterne afskærer ham muligheden for at tjene mere? Vi ved det ikke, og Viktor ved det ikke, og han har også opgivet at finde ud af det. Han kan ikke gennemskue, hvordan hans løn er udregnet. Selvom de unge bude cykler alene rundt i byen, og selvom det føles som frihed, så begrænser og styrer teknologien samtidig den enkelte. Der er bare ikke tale om en form for styring, der indbyder arbejdstageren til inddragelse og indflydelse. Den nye form for styring har et navn, nemlig ’algoritmisk management’.

Arbejdsmiljø og platformsarbejde

Viktors arbejde giver ham ikke bare en følelse af frihed, for hans arbejdsforhold skaber også frustration over manglende gennemskuelighed. Han oplever at der nogle gange er en klar logik i algoritmens styring; han bliver sendt til en restaurant tæt på. Andre gange ser han ikke nogen umiddelbar logik, når han sendes ud på en lang køretur, selvom der er travle restauranter tæt på. Det er vanskeligt for Viktor at gennemskue, hvordan ruterne distribueres. Det oplever han som mangel på kontrol og indflydelse, på sit arbejde og på sin indtjening. Alligevel oplever han en frihed i arbejdet.

LÆS OGSÅ: Direktør: Vi må ikke glemme vores medarbejdere og arbejdsmiljøet i jagten på profit

Algoritmer gør digitale arbejdsplatforme i stand til at håndtere en stor gruppe arbejdstagere på samme tid, men det betyder samtidig, at arbejdstagerne har ingen eller meget begrænset kontakt til chefer eller kolleger. Arbejdstagerne har derfor begrænset adgang til hjælp eller støtte i et arbejde, der konstant byder på nye og udfordrende situationer. Fra tidligere forskning ved vi, at dette udgør en særlig risiko for ulykker og skader. I dette eksempel får algoritmerne samtidig indflydelse på Viktors risici for at komme til skade i trafikken. Algoritmen intensiverer tempoet. Med en hånd på styret og telefonen i den anden, må det nødvendigvis medføre en vis risiko. Viktor fortæller, at han heldigvis ikke er kommet til skade.

Unge i en stadig voksende platformsøkonomi

Det er et velkendt fænomen, at globale arbejdsmarkedsforandringer og nye arbejdsformer først bliver synlige blandt unge, for derefter at brede sig de øvrige aldersgrupper. De blå cykelbude er et eksempel på dette. Langt de fleste af budene er unge, der har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Ifølge arbejdsmarkedsforskeren Anna Ilsøe havde en procent af danskerne mellem 15-64 år i 2017 tjent penge på en digital arbejdsplatform, 36 procent af dem var studerende. Dette tal er sandsynligvis vokset markant siden.

Regulering af arbejdsmiljø i platformsøkonomi

Hos madudbringningsfirmaet kalder man cykelbuddene for ”kurer-partnere”. Hvert enkelt bud anses af platformen som selvstændig erhvervsdrivende. Det samme gælder de fleste andre arbejdsplatforme, hvis ejere ikke ønsker at påtage sig et arbejdsgiveransvar. De unge, der finder arbejde her, står dermed uden den sociale og økonomiske sikkerhed, som traditionelle ansatte har. Hvis det blå cykelbud kommer til skade i sit arbejde, er det derfor hendes eller hans eget ansvar. I platformsarbejdet er det traditionelle tosidede forhold mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, som kendetegner den danske arbejdsmarkedsmodel, erstattet af et tresidet forhold mellem en arbejdstager, en platform og en privat kunde. Dermed sættes den traditionelle måde at regulere arbejdsmiljøet på ud af drift. Den styring, som en algoritme udøver over en arbejdstager, passer ikke ind i den traditionelle arbejdsmiljøorganisering.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Bloggere står alene med arbejdsproblemer

Med udgangspunkt i vores forskning ser vi et behov for at undersøge, hvordan eksisterende arbejdsmiljøstandarder og lovgivning i fremtiden kan integreres i arbejdsplatformenes digitale design. Måske kan algoritmer anvendes til at fremme et godt arbejdsmiljø blandt unge på de digitale platforme.

Læs om andre typer af nye arbejdsformer blandt 14 nordiske unge i en rapport udgivet af Nordisk Ministerråd d. 1. juli: ’New forms of work among young people: Implications for the working environment’.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 5193 2132

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsmiljø er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...