20210222-153743-L-1920x1129we
Ældres forhold står notorisk højt på listen over tungtvejende debatemner, når der hvert fjerde år afholdes kommunalvalg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vi bør se ’ældrebyrden’ som et vigtigt aktiv for fremtidens arbejdsmarked

23. nov. 2021 13.55
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Blandt de vigtigste emner i den forgangne kommunalvalgsdebat har været, hvordan vi tackler det stigende antal ældre borgere i Danmark. Det mener Jan F. Steenhard, der er formand for foreningen Arbejdsmiljørådgiverne.

ÆLDRES FORHOLD STÅR notorisk højt på listen over tungtvejende debatemner, når der hvert fjerde år afholdes kommunalvalg.

I år har ikke været nogen undtagelse, hvor særligt det stigende antal personer over 65 år, og hvordan vi håndterer denne såkaldte ’ældrebyrde’, har været hot topic i mange af landets 98 kommuner.

Hvis vi skal lykkes med at bevare flere ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet (...) bør vi derfor fokusere på andet end blot at hæve aldersgrænserne for tilbagetrækning
Jan F. Steenhard, formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne

Og diskussionen er naturligvis på sin plads. En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser, at antallet af danskere mellem 65 og 79 år samt danskere over 80 år vil stige med henholdsvis 6,1 og 59,2 procent fra 2020 til 2030. Samtidig forventer man, at antallet af 18-64-årige vil falde med 0,2 procent.

Og det stigende antal ældre vil alt andet lige betyde stigende offentlige udgifter og større behov for varme hænder. Derfor bør udviklingen diskuteres og tages alvorligt.

LÆS OGSÅ: Nye alarmerende tal: Stadig flere seniorer føler sig slidt ned før pensionen

Jeg mener imidlertid ikke, at vi bør betragte det voksende antal ældre som en ’byrde’ for samfundet. De skal ses som et vigtigt bidrag til fremtidens arbejdsmarked. Det er ikke alene sund fornuft som løsning på de stigende udgifter, men det er også en vigtig anerkendelse af de ældres kvaliteter for erhvervslivet.

Eksperter og politikere har da også allerede peget på, at vi bør holde flest mulige ældre i jobbet som løsning på befolkningsudviklingen. Det har ført til flere politiske aftaler med stigende efterløns- og folkepensionsalder til følge, hvilket også har fået flere ældre til at blive længere i jobbet.

Alligevel ønsker 52 procent af de +50-årige på det danske arbejdsmarked at trække sig tilbage, før de når folkepensionsalderen. Og det skyldes tilsyneladende en række faktorer, der relaterer sig til arbejdsmiljø.

HVIS VI SKAL LYKKES med at bevare flere ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet i en tid, hvor private virksomheder og offentlige institutioner vil efterspørge flere hænder, bør vi derfor fokusere på andet end blot at hæve aldersgrænserne for tilbagetrækning.

En ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, viser, at andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at dårligt fysisk helbred bliver årsagen til deres retræte, er steget fra 18 til 23 procent fra 2018 til 2020, mens andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet, er steget fra 25 til 30 procent.

Sagt med andre ord: det går den forkerte vej med arbejdsmiljøet.

LÆS OGSÅ: Flere danskere trækker sig før pensionsalderen: 'Mange hænger i strengen til sidst'

Det er særligt medarbejdere, der arbejder med mennesker og produktion, der angiver dårligt fysisk helbred som årsag til, at de lægger handskerne på hylden. Altså medarbejdere fra bl.a. omsorgsfag, hvor vi netop vil se behov for flere hænder, når antallet af plejekrævende ældre stiger. Samtidig anfører en stigende andel medarbejdere, at ønsket om mere fritid bliver årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet.

Fokus på seniorers arbejdsmiljø bliver derfor afgørende, hvis vi skal overbevise dem om at blive lidt længere for samfundets skyld. Som løsning på ovenstående problematikker er arbejdspladserne nødt til at skabe nogle særlige jobs til seniorerne med afmålte krav, de kan håndtere, og med fleksible arbejdstider, der kan aflaste fysisk og give plads til ønsket om mere fritid.


Arbejdslivet kan vare hele livet, hvis rammerne er de rigtige
Jan F. Steenhard, formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne

Analysen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indikerer, at 37-timers uger for mange seniorer er både utiltalende og for fysisk krævende. Derfor bør vi åbne for, at seniorerne kan blive længere, men mindre intenst, ved større brug af deltid. Det kræver dog, at overenskomsterne, ledelsens organisering og lokalaftalerne følger med og skaber plads til større fleksibilitet i både arbejdstid og opgaver.

Hvis ikke der bliver åbnet for fleksibilitet, vil vi stå tilbage med et ”on/off-arbejdsmarked”, som lukker væsentlige ressourcer ude.

SAMTIDIG BØR mere forebyggelse, motion og behandlingsordninger ses som løsninger på den fysiske nedslidning. Arbejdspladserne skal af hensyn til seniorers belastning have fokus på mere jobrotation og brug af hjælpemidler, hvis vi skal skabe de bedste betingelser for at bevare ældre medarbejdere i jobbet. Det handler grundlæggende om at forbedre arbejdets tilrettelæggelse og udførsel, så flere kan overskue at arbejde længere. Arbejdslivet kan vare hele livet, hvis rammerne er de rigtige.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøforsker: Hvordan sikrer vi, at et langt arbejdsliv afslutter på en værdig måde?

Og husk, det er en nødvendighed, når vi skal løse den demografiske udvikling. Samtidig kan tiltagene have dobbelt effekt, hvis vi via bedre arbejdsforhold kan sørge for på sigt, at færre ældre bliver omsorgskrævende som følge af arbejdslivet, mens vi samtidig skaffer flere hænder.

Jan F. Steenhard er formand for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne.