Per_Tybjerg_Aldrich_Joblife_redigeret-medium_32
Per Tybjerg Aldrich. Foto: Pressefoto

Projektchef: Har vi glemt, hvad systematisk arbejdsmiljøarbejde egentlig er?

18. jan 2021, 12:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Vi må genopfriske, hvad systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde egentlig er, for at knække kurverne, vurderer projektchef og arbejdsmiljørådgiver Per Tybjerg Aldrich.

Lige før jul blev der indgået en trepartsaftale om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.

Den skal frem mod 2030 sikre, at vi "knækker kurverne" i forhold til arbejdsulykker, eksponering for farlig kemi samt fysiske og psykiske belastninger. Det overordnede middel til at nå disse mål er en systematisk tilgang i arbejdspladsernes forebyggende arbejdsmiljøindsats.

LÆS OGSÅ: Julegave til arbejdsmiljøfolket: Aftale om nye nationale mål på plads

Det lyder rigtigt og godt, men hvad er systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde egentlig?

Den fremherskende forståelse af systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde

Googler jeg "systematisk arbejdsmiljøarbejde", "systematisk arbejdsmiljøindsats" og lignende, dukker der et hav af resultater op.

I skrivende stund får jeg omkring 30.000 hits. Jeg har ikke tjekket dem alle sammen. Men følger jeg nogle af de første links, kommer jeg til sider, som giver indtryk af, at systematisk arbejdsmiljøarbejde især handler om:

  • Arbejdspladsvurdering (APV)
  • Årlig arbejdsmiljødrøftelse
  • Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø/arbejdsmiljøorganisation (AMO)
  • (Obligatorisk og supplerende) arbejdsmiljøuddannelse
  • (Certificeret) arbejdsmiljøledelsessystem

Det samme indtryk kan man nemt få, når man søger på hjemmesiderne for Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) og Arbejdstilsynets hjemmeside.

Kommissoriet for det midlertidige AMO-udvalg, som blev nedsat i april 2020, giver det samme indtryk.

Det hedder således i kommissoriet, at "udvalgets drøftelser skal […] danne grundlag for arbejdet med en samlet bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde", hvorved "de formelle arbejdsmiljøkrav om samarbejde om sikkerhed og sundhed og om APV samles i én bekendtgørelse".

LÆS OGSÅ: Ny tænketank: Behov for bedre forebyggende arbejdsmiljøindsats - ikke signalpolitik

Trepartsaftalen beskriver "en vellykket systematisk arbejdsmiljøindsats" på samme måde: Det hedder, at sådan en indsats "indebærer, at arbejdspladserne identificerer og forebygger risici i arbejdsmiljøet, at de handler på dem, og endelig at de følger op på, at de iværksatte tiltag fungerer efter hensigten". Det er i grove træk en beskrivelse af APV-processen.

Kerneprocesser i systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde

Jeg er ikke uenig i, at systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde bl.a. handler om de elementer, som jeg har nævnt ovenfor. Det er bare ikke de centrale aktiviteter.

De helt afgørende og centrale aktiviteter i systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde er efter min mening beskrevet i Arbejdsmiljølovens paragraf 15 stykke 1 og kapitel 5-8.

Heraf fremgår det, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige ved:

  • At planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • At indrette arbejdsstedet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • At indrette og anvende maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler, så de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
  • Kun at fremstille og anvende stoffer og materialer ved arbejdsprocesser og -metoder, der beskytter mod ulykker og sygdomme

Af andre paragraffer fremgår det desuden, at arbejdsgiveren bl.a. skal:

  • Informere de ansatte om ulykkes- og sundhedsfarer ved arbejdet
  • Oplære og instruere de ansatte i at udføre arbejdet på en farefri måde
  • Føre tilsyn med at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • Kontrollere at sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger virker

Ovenstående er de aktiviteter, som skaber et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De bør gennemføres systematisk for at minimere sikkerheds- og sundhedsrisici i arbejdet. Dvs. de udgør kerneprocesserne i systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Støtteprocesser i systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde

Hvis ovenstående om kerneprocesserne er rigtigt, hvad er APV-arbejdet osv. så?

Mit svar er, at det er støtteprocesser i arbejdsmiljøarbejdet: AMO er et forum, hvor arbejdsgiveren samarbejder med medarbejderne om arbejdsmiljø via deres repræsentanter.

Den årlige drøftelse er et møde, hvor parterne evaluerer og planlægger deres samarbejde.

APV’en er en vurdering af, om der er nogle arbejdsmiljøproblemer tilbage, efter at arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, indrettet arbejdsstedet osv., samt en planlægning af, hvad der skal til for at løse eventuelle problemer.

Behov for forstærket fokus på kerneprocesserne

Heldigvis kommer trepartsaftalen også ind på, at "arbejdet [skal] planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt".

Men jeg tror, at hvis vi for alvor vil knække kurverne i statistikkerne over arbejdsulykker og erhvervssygdomme mv., skal alle vi, der arbejder med arbejdsmiljø, forstærke vores fokus på kerneprocesserne i systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde og lade være med at bruge så meget krudt på at forfine støtteprocesserne.

Figur: Kerne- og støtteprocesser i systematisk forebyggende arbejdsmiljøarbejde. ©Per Tybjerg Aldrich & Joblife.