- I langt de fleste tilfælde, hvor en medarbejder er blevet syg på grund af det psykiske arbejdsmiljø, ikke sker nogle forbedringer i arbejdsmiljøet, siger Yun Ladegaard. Foto: Pressefoto

Psykisk arbejdsmiljø - vi drukner i suppen på grund af inkompetence

26. sep 2019
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Der er for mange kokke, der rør i suppegryden på det psykiske arbejdsmiljøområde, mener ph.d. og forsker Yun Ladegaard fra Københavns Universitet. Der er brug for en stærkere koordinering mellem relevante aktører, påpeger hun.

Indlægget er tidligere bragt i nedmediet POV International

Når det handler om psykisk arbejdsmiljø, er der mange ”kokke” eksempelvis ledere, HR, arbejdsmiljørepræsentanter, videnscentre og et stort gråt ureguleret marked af konsulenter, som rører rundt i ”suppen” uden synderlig koordinering, systematik eller kvalitetssikring af indsatserne.

Et foredrag her, en teambuilding-dag der, fysisk træning og måske lidt info på intranettet omkring hvad stress er, og hvad du selv kan gøre. De heldige har en sundhedsordning, hvor de, som bukker under, kan tale anonymt med en psykolog i byen og vende tilbage til samme arbejdsvilkår.

Når det kommer til psykisk arbejdsmiljø er ingredienserne mange, og kokke er der nok af. Det være sig lige fra den daglige leder, som i høj grad påvirker medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, medarbejdergruppen, HR, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter samt aktører fra det store grå marked af konsulenter, som arbejdsmiljørådgivningen i dag er overladt til.

Konsulentskaren tæller alt fra idrætsuddannede og coaches til akademikere med alverdens kandidatgrader. Så det er klart, at budskaberne er mange og effekterne ofte udebliver.

Som forsker inden for arbejdsmiljøområdet har jeg gennem snart et årti forsket i, hvad der sker på arbejdspladserne, når en medarbejder bliver syg på grund af det psykiske arbejdsmiljø.

Jeg har interviewet syge medarbejdere, ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, HR, repræsentanter fra Arbejdstilsynet, psykologer og læger på arbejdsmedicinske afdelinger og er løbende i dialog med arbejdsmarkedets parter og mange andre aktører på området.

En af de mest slående konklusioner fra min forskning er, at der i langt de fleste tilfælde, hvor en medarbejder er blevet syg på grund af det psykiske arbejdsmiljø, ikke sker nogle forbedringer i arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynet kommer yderst sjældent på tilsyn, og når de gør, er deres sanktionsmuligheder meget begrænsede, og arbejdspladsen kan derfor fortsætte som hidtil. Syge medarbejdere oplever ofte, at de bliver set som problemet eksempelvis på grund af deres personlighed eller livomstændigheder, frem for at fokus er rettet mod det, der skal forbedres i arbejdsmiljøet.

Mellemledere på slap line

Ofte overlades ansvaret for at håndtere sygemeldte medarbejdere til mellemledere, der forventes både at kunne tage hånd om den sygemeldte, stadig nå produktivitetsmålene og tage hånd om de resterende medarbejdere.

Men hvordan kan vi forvente, at mellemlederne på arbejdspladser, hvor det allerede er kørt så skævt, at en medarbejder er blevet syg på grund af arbejdet, vil kunne gennemskue problemerne og løse dem uden adgang til tilstrækkelige ressourcer, viden eller værktøjer.

Arbejdstilsynet kommer yderst sjældent på tilsyn, og når de gør, er deres sanktionsmuligheder meget begrænsede, og arbejdspladsen kan derfor fortsætte som hidtil.

I Danmark stiller vi ingen krav til, at ledere skal have uddannelse inden for psykisk arbejdsmiljø på trods af, at de har ansvaret for andre mennesker. Dette kan undre, når arbejdsrelateret psykisk sygdom i en rapport fra Arbejdstilsynet vurderes at være en af de tre største udfordringer på det danske arbejdsmarked som helhed.

Uddannelse risikerer at gøre mere skade end gavn

Men så har vi heldigvis arbejdsmiljørepræsentanterne; de medarbejdervalgte ildsjæle eller dem, som gjorde det, fordi ingen andre ville. Arbejdsmiljørepræsentanterne har det ofte svært i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Dels fordi de afgørende beslutninger på dette område altid ligger hos ledelsen, dels er psykisk arbejdsmiljø komplekst, især når det går dårligt.

Det er de færreste arbejdspladser, efter min erfaring, som har udviklet strukturer, som understøtter et systematisk, kvalificeret arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Man risikerer, at arbejdsmiljøarbejdet overlades til nogle interne arbejdsmiljødrøftelser mellem en gruppe mennesker, som i bedste fald har varierende kompetencer på området.

Vi diskuterer ikke, om Otto altid har tendens til at gå stærkt på trappen og derfor falder, eller om han måske har knas i ægteskabet og derfor snublede. Alligevel er dette ofte tilfældet, når en medarbejder bliver sygemeldt på grund af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø.

Vi har i dag en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse og mulighed for supplerende uddannelse, som vi sender arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere på. Men disse uddannelser er på ingen måde kvalitetssikret. Hverken når det handler om indholdet i undervisningen eller undervisernes kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø.

HR og det store grå marked af konsulenter

Der findes ingen formelle krav om arbejdsmiljøuddannelse til HR, og der findes i dag ingen formel, kvalitetssikret arbejdsmiljøuddannelse, som uddanner arbejdsmiljørådgivere. Hertil kommer, at kravene til de certificerede arbejdsmiljørådgivere er endnu mere vage end kravene på de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser.

Arbejdsmiljørådgivningen i Danmark er overladt til et stort gråt marked af mere eller mindre kvalificerede aktører. Så når virksomheder endelig kommer frem til en erkendelse af, at der er behov for hjælp, er det overladt til tilfældighederne, hvem de kommer i kontakt med. Der er ingen beskyttet titel eller certificering, som efter min mening kan sikre, at virksomhederne kan vide, at konsulenten har den nødvendige viden og værktøjer til at understøtte en positiv udvikling på arbejdspladsen.

Behov for en opskrift som bygger på viden, ingredienser der passer sammen og koordinerede arbejdsgange

Når en medarbejder snubler på trappen, bør der laves en risikovurdering på arbejdspladsen og laves en handleplan. Det undrer mig, at dette ikke er obligatorisk, når en medarbejder bliver sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress eller depression. Vi diskuterer ikke, om Otto altid har tendens til at gå stærkt på trappen, og derfor falder, eller om han måske har knas i ægteskabet, og derfor snublede. Alligevel er dette ofte tilfældet, når en medarbejder bliver sygemeldt på grund af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø.

Der er behov for at sikre koordinerede, systematiske tilgange til kortlægning af og interventioner mod belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Disse skal bygge på aktuel viden og videnskabeligt udviklede værktøjer. Derudover er der behov for at styrke kompetencerne hos centrale aktører på arbejdspladsen, herunder ledere og tillidsvalgte inden for psykisk arbejdsmiljø, samt sikre adgang til professionel hjælp.

Et par lavt hængende frugter kunne være at kvalitetssikre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og de supplerende arbejdsmiljøuddannelser, som der alligevel postes millioner af kroner i årligt. Samt skabe en professionel arbejdsmiljøuddannelse og robuste certificeringer til arbejdsmiljørådgivere.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsmiljø her